Kan quorn genopvarmes?

Når jeg har lavet en portion Bolognese-sauce med quorn, kan jeg så uden problemer varme retten op igen næste dag?
?

Når jeg har lavet en portion Bolognese-sauce med quorn, kan jeg så uden problemer varme retten op igen næste dag?

Jeg er meget omhyggelig med min køkkenhygiejne og køler hurtigt retten ned, hvis jeg ved, at jeg ikke får spist det hele. Ligeledes er jeg omhyggelig med at varme retten helt igennem, når den opvarmes igen.

Sofie Lund, København

Svar fra Inger Abildgaard

Ja, du kan godt genopvarme en ret med quorn. Fra producenten har vi fået oplyst, at alle retter, som indeholder quornprodukter, er helt sikre at genopvarme, hvis de har været opbevaret i køleskab og spises inden for 24 timer.

Du kan også fryse ekstra portioner eller rester, hvis de har været tilberedt først. Nedkøl så hurtigt som muligt for at sikre, at retten er kold, inden den fryses, og anvend retten inden for en måned. Producenten råder til, at en frossen ret med quorn skal tøs op, inden den genopvarmes, og at det sikres, at retten er helt gennemvarm før servering. Genopvarming må kun ske én gang!

Inger Abildgaard er madredaktør på Samvirke, hvor hun siden 1994  har skrevet og redigeret bladets madsider.

Se, hvad vi ellers skriver om: #grøntsager