Kan hyldebær bruges, når de er kogt?

Kan man lave saft eller marmelade af kogte hyldebær?
?

Jeg kan forstå, at det er en dårlig idé at spise umodne eller rå hyldebær grundet et forstadie til cyanid. Men er det okay at bruge bærrene efter kogning? Jeg synes kun, der findes opskrifter på saft og suppe, men er det forsvarligt at lave for eksempel syltetøj eller marmelade, hvor også de kogte bær anvendes?

 

 

Jonas Tofte, København

Svar fra Leif Skibsted

Der er flere slags giftstoffer i hyldeplanten. Brug aldrig umodne bær eller grønne plantedele, heller ikke efter kogning, da de indeholder giftige stoffer, der ikke nedbrydes af varme. Modne hyldebær kan derimod bruges til suppe, saft eller vin og til syltetøj og marmelade efter kogning, da kogning uddriver cyanid.

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

Se, hvad vi ellers skriver om: #saft, #bær, #gift, #sylte, #marmelade og #hyldebær