Kan børn tåle store mængder champignon?

Må vores barnebarn på tre år gerne spise alle de rå champignon, han har lyst til?
?

Vores barnebarn, der lige er blevet tre år, er vild med champignon. Hvor meget må man få i den alder?

Birgit Lyck, Helsingør

Svar fra Per Brændgaard

Der findes ingen præcis grænse for, hvor meget champignon man højst bør spise. Problemet ved champignon er, at det fra naturens side har et højt indhold af phenylhydraziner, der mistænkes for at være kræftfremkaldende.

Både børn og voksne bør ikke spise rå champignon i store mængder. Stegte/kogte champignon har et lavere indhold af phenylhydraziner. Toksikologiske eksperter anbefaler, at indtagelsen af phenylhydraziner begrænses.

I bør derfor hjælpe jeres barnebarn med at spise noget andet end champignon. Der findes heldigvis mange andre grøntsager og frugter, som børn også plejer at kunne lide.

Per Brændgaard er cand.scient. i human ernæring.

Se, hvad vi ellers skriver om: #grøntsager og #børn