Hybenrosen kvæler dansk natur

Spis dem, drik dem, grav dem om. Bekæmp dem inden de overtager vores strande.
Invasive planter. Vi danskere risikerer at ende som tornerose – omringet
af tjørne fra hybenrosen. Denne rose hører hjemme i Asien og ikke i
Danmark, og den er ekstremt sejlivet og skygger alt omkring sig ihjel.
Kan noget så smukt være farligt? Ja, hybenrosen spreder sig med syvmileskridt og skygger alt ihjel på sin vej.
Hybenrosen kaldes også:
Rynket roseJapansk roseRosa rugosaKlitrose
Da hybenrosen indtog og overtog Danmark
Rosen
er smuk og blev indført i Danmark som haveplante i 1800 tallet. I 1875
blev det første gang opdaget, at den havde forvildet sig ud i den vilde
natur. Og siden da har den stødt spredt sig. I dag er hybenrosen den
mest almindelige invasive art i Danmark.
Hybenrosen spreder sig under jorden
Hybenrosen
vokser hurtigt og spreder sig i et rodnet under jorden. En enkelt plante
kan sprede sig over et stort område med sine rodskud under jorden, der
skyder op af jorden og danner nye planter. Også frøene i de røde hyben
spreder planten.
Rosen slår alt andet ihjel
Det er ikke kun af
nostalgiske årsager, vi skal værne om de klassiske danske buske, og
holde hybenrosen nede. For denne rose kvæler alt andet omkring sig.
Hybenrosen er så tæt og slipper intet lys igennem, så der derfor ikke
kan vokse andet under den. Og når der er færre typer planter betyder det
også færre forskellige slags dyr.
Insekter har brug for gamle danske planter
Grunden
til vi skal værne om de naturlige danske arter er, at de har stor
betydning for vores insekter, fugle og meget andet i vores natur.
For eksempel kan der leve 200 forskellige insekter i den gamle danske
eg – stilkegen, hvorimod der kun kan leve omkring 10 slags insekter i
nyindførte egearter.
Busken kan overleve
hård frost, meget varme og endda saltvand. Den er især glad for sandet
jord og spreder sig hastigt på de danske kyster. Og den har ingen
naturlige fjender. Det er de færreste europæiske dyr, der spiser den.
Faktisk er det kun geder, der effektivt kan holde rosen nede.
Blandt andet er de unikke vesterhavskyster hårdt angrebet af
hybenrosen, der også går under navnet »klitrose«. Derfor skal den
bekæmpes. Spis dem. Sylt dem. Drik dem. Og ikke mindst: hiv dem op med
rod.
Se Nordisk Ministerråds pjece Sandstrandenes særlige liv trues
Se den sorte liste over invasive arter i Danmark.