Hvornår skal pålæg kassseres?

Fødevarer er i flæng mærket med: »Mindst holdbar til« eller »anvendes inden«. Skal man rette sig slavisk efter det?
?

Kan mad være sundhedsskadelig, uden at man kan smage, lugte og se det? Fødevarer er i flæng mærket med: »Mindst holdbar til« eller »anvendes inden«. Skal man rette sig slavisk efter det?
Jeg hører ofte, at pålæg skal kasseres, når det har været på bordet to gange.

Ruth Elmholdt Øllgaard, Esbjerg

Svar fra Susanne Knøchel

Det er altid godt at bruge alle sanser, hvis pålægget har været mange gange på bordet, ligget længe eller været opbevaret ved for høje temperaturer.

Desværre kan pålægget godt i nogle tilfælde være sundhedsskadeligt, uden at man kan se, lugte eller smage forandringer, men lang opbevarings- tid og/eller for høje temperaturer øger muligheden for vækst af eventuelle sygdomsfremkaldende bakterier meget markant.

Virksomhederne sætter selv holdbarhedstiderne, som kan være forskellige fra virksomhed til virksomhed. Alene giver de ikke mening – kun sammenholdt med først og fremmest temperaturer under opbevaringen.

For kølevarer gælder bholdbarhedsangivelsen kun, hvis den angivne temperatur – for eksempel 4-5 grader – overholdes. Ved høj temperatur i køleskabet eller ved flere, længere ophold på køkken- eller spisebord forkortes holdbarheden væsentligt.

Hvis køleskabet er 10-12 grader, kan det halvere den tid, hvori pålægget er holdbart, mens opbevaring ved 1-2 grader kan forlænge holdbarheden.

Er der taget hul på vacuumpakket pålæg eller pålæg pakket med modificeret atmosfære, nedsættes holdbarheden også.

Susanne Knøchel er professor i mikrobiologisk fødevaresikkerhed ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet.
Susanne Knøchel forsker i bakterier i fødevarer.

Se, hvad vi ellers skriver om: #helbred, #bakterier og #pålæg