Hvorfor vil mugpletter ikke forsvinde fra glaskanden?

Hvordan får jeg små sorte pletter på glasset inde i kanden til at forsvinde?
?

Jeg har forgæves forsøgt at fjerne små, sorte pletter, der måske er mug, fra mine glaskander. Hvad skal jeg bruge?

Inge Borlean, Odense

Svar fra Winnie From Thesbøl

Prøv et rengøringsmiddel med klor. Hjælper det ikke, så tag en lille håndfuld grus eller små sten og hæld dem i kanden sammen med et par dråber almindeligt opvaskemiddel og lidt varmt vand. Ryst kanden og slyng blandingen af sten og grus rundt.

Hæld indholdet ud og gentag evt. processen. Stenene hjælper med at løsne de små sorte pletter. Hvis pletterne er ætset ind i glasset, kan de ikke fjernes.

Winnie From Thesbøl er mad-, måltids- og husholdningskonsulent og cand. pæd.

Se, hvad vi ellers skriver om: #rengøring og #mug