Hvorfor går min sildesalat i fisk?

Sildesalat smager godt, men konsistensen går i fisk.
?

Sommer og en sildemad hører sammen. Der skal hjemmelavet karrysalat på sildemaden, men desværre lykkes den ikke helt. Smagen er god, men konsistensen er ikke god.

Jeg bruger cremefraiche 18 procent, æg og æbler skåret i små stykker, salt, sukker og karry, dækker salaten og sætter den i køleskabet, men når vi skal nyde sildemadderne i solskinnet, tager jeg endnu en gang en tyndtflydende karrysalat frem.

Ruth Vestergren, Ikast

Svar fra Inger Abildgaard

Erstat eventuelt cremefraiche 18 procent med en blanding af fast græsk yoghurt og mayonnaise eller brug en federe cremefraiche, hvor syren fra æblerne kommer på hårdere arbejde med at opløse fedtet.

Inger Abildgaard er madredaktør på Samvirke, hvor hun siden 1994  har skrevet og redigeret bladets madsider.

Se, hvad vi ellers skriver om: #fisk og #mejeriprodukter