Hvorfor er der tysk fløde i kartonen?

Af og til er der tysk fløde i flødekartonerne fra Coop. Efterspørgslen på fløde og ønsket om at holde en fast pris er to af grundene forklarer Coops kategorichef.
?

Den anden dag, jeg var ude og købe ind, lagde jeg mærke til, hvor varerne var fra. Coops piskefløde var fra Tyskland, uanset om jeg var i fakta eller Dagli’Brugsen. Så dykkede jeg ned og fandt piskefløde fra Thise Mejeri, selvfølgelig økologisk, lækker, men den kostede 5 kr. ekstra plus en masse ærgrelser over, at I ikke kan gøre tydeligt opmærksom på, hvor varerne kommer fra. Vi er jo et landbrugsland med nok mælk herhjemme. 

Gerda Dahl

Svar fra Samir Hadzimahovic

Prisen på piskefløden er meget afhængig af udbud og efterspørgsel. Det betyder at , hvis efterspørgslen er høj herhjemme, så er prisen også derefter. For at kunne sælge Coop Piskefløde til en god pris til kunderne køber vi tysk piskefløde i nogle perioder.

Det er nødvendigt for at sikre, at vores priser er konkurrencedygtige. Men når det er sagt, så har vi i rigtig mange butikker Karolines piskefløde. Når du ikke kan finde den i din DagligBrugs, skyldes det sikkert pladsmangel, og at vi ikke kan føre så mange varianter i mindre butikker.

Samir Hadzimahovic er kategorichef for mejeri, fedtstoffer og æg. Samir Hadzimahovic er dermed indkøbsansvarlig for disse varer.

Se, hvad vi ellers skriver om: #indkøb, #mejeriprodukter, #coop, #supermarked og #fløde