Hvorfor er der navn på medlemskortet?

Når der er navne på de små medlemskort, der sidder i nøgleringen, risikerer man at give tyve en ide om, hvor man bor. Det mener en læser. Få forklaringen på, hvorfor der er navn på medlemskortet.
?

Hvorfor er Coop begyndt at sætte ejerens navn på nøgleringsmedlemskort? Jeg er glad for de små medlemskort til at sætte i nøgleringen, og mit gamle var blevet slidt, så jeg bestilte et nyt. Snart efter dukkede en kuvert op i postkassen. Tak for velfungerende service fra Coop. Glæden faldt imidlertid, da jeg konstaterede, at de nye nøgleringsmedlemskort ud over medlemsnummer og stregkode også indeholder mit navn.

Det er ikke så smart at have navn ved nøgler, og jeg troede, at det var almen børnelærdom aldrig at sætte navn eller adresse på nøgler. Det er jo nærmest en invitation til svage sjæle, hvis nøglen bliver tabt og derefter selv leder til boligen.

Jeg håber, at Coop hurtigt ændrer praksis, så jeg kan få et frisk nøgleringsmedlemskort uden navn eller anden uforsigtig identifikation til min nøglering.

Steen Pedersen, København

Svar fra Birgit Schwarz Poulsen

Navnet er kommet på de små kort efter et meget stort ønske fra vores butikker og mange medlemmer. Det sker hver dag, at nogen glemmer det lille kort ved kassen. Når de senere kommer ind og spørger efter det, ligger der ofte flere glemte kort. Og så er det nyttigt, at der står navn på.

Nogle sætter det lille kort i en nøglering for sig selv eller sammen med bil- eller cykelnøglen.  Der er også mulighed for at bestille et eller flere ekstrakort i almindelig størrelse.

Birgit Schwarz Poulsen er ansvarlig for medlemsrelationer i Coop. Hun arbejder blandt andet med Coop-kortet og medlemskab.

Se, hvad vi ellers skriver om: #indkøb, #coop og #medlemskab