Hvordan laver man pirogger?

Jeg savner en opskrift på pirogger, der sad i et lille hæfte i Samvirke for over 20 år siden. Kan I hjælpe?

Opskrift fra september 1985 på svampepirogger. 

?

Jeg savner en opskrift på pirogger, der sad i et lille hæfte i Samvirke for over 20 år siden. Piroggerne var små brød med løg og champignon, og de var fine til buffet og anden gæstemad, fordi de kunne laves i forvejen.

Grete Søbye, Gentofte

Svar fra Inger Abildgaard

Her er svampepirog fra september 1985 (4 pers):

100 g margarine

200 g (3½ dl) hvedemel

½ tsk. salt

¾ tsk. bagepulver

1 ½ dl ymer

Fyld:

½ kg champignon

2 løg

1 dl fløde

1 tsk. mel

½ tsk. salt

groftkværnet peber

æg til pensling

Margarinen smuldres i melet, salt, bagepulver og ymer tilsættes, og dejen æltes sammen.

Fyld: Champignon hakkes, løgene skæres i terninger. Champignon svitses på panden, løgene tilsættes, når der er afgivet lidt væde. Grøntsagerne svitses et par minutter. Fløde og mel røres sammen og tilsættes.

Fyldet smages til med salt og peber. Dejen rulles tyndt ud i en plade (ca. 40x60 cm).

Fyldet smages til med salt og peber. Dejen rulles tyndt ud i en plade (ca. 40x60 cm). Fyldet lægges på den ene halvdel af dejen. Kanten pensles med æg, og den anden halvdel af dejen foldes over.

Trykkes godt i kanten og lægges på en bageplade. Pensles med æg.

Bagetid: Ca. 30 min. ved 225 grader på nederste ovnribbe

Inger Abildgaard er madredaktør på Samvirke, hvor hun siden 1994  har skrevet og redigeret bladets madsider.

Se, hvad vi ellers skriver om: #grøntsager, #ernæring, #frugt og #fødevareforskning