Hvordan laver jeg sojaflødeskum?

Hvordan laver jeg flødeskum på sojaprodukter?

Man kan købe flere flødeprodukter baseret på soja i Danmark. Det fremgår af pakningen, om de kan piskes til sojaflødeskum.

?

I januar fortæller I om de sunde alternativer sojamælk, sojais og sojaflødeskum. Vi kender de første alternativer, men hvordan laver/køber man sojaflødeskum?

Elisabeth Hoff, Birkerød

Svar fra Leif Skibsted

Flødeskum er et enestående produkt, idet fløden naturligt indeholder mælkeproteiner, som virker som emulgator og stabiliserende på den luftige struktur efter piskning. Man kan købe flere flødeprodukter baseret på soja i Danmark.

Nogle af disse kan piskes til sojaflødeskum, det fremgår af pakningen. Disse produkter er tilsat kornbaserede fortykningsmidler eller tangekstrakt. Til at erstatte mælkeproteinerne kan være tilsat emulgatorer med E-numre.

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

Se, hvad vi ellers skriver om: #drikkevarer, #ernæring, #fødevareforskning, #vitaminer og #proteiner