Hvordan får jeg bedst omega-3 fedtsyre?

Hvis fiskeolie er den bedste kilde til omega-3, hvad skal man så gøre som vegetar?
?

Hvad gør jeg som vegetar for at få omega-3 på den bedst mulige måde? Jeg er ikke interesseret i at spise fiskeolie?

Henrik Hedegaard, Frederiksberg

Svar fra Per Brændgaard

Koncentreret fiskeolie som den, man køber i kapsler, er den bedste kilde til omega-3 fedtsyrer, fordi kapslerne har det højeste indhold af omega-3 fedtsyrer i procent af det totale fedtindhold. Fiskeolie indeholder langkædede omega-3 fedtsyrer (EPA og DHA) i modsætning til vegetabilske kilder, der indeholder kortkædede omega-3 fedtsyrer (afa-linolensyre).

Vegetarer kan sagtens klare sig med vegetabilske kilder til omega-3. De bedste olier til vegetabilsk omega-3 er hørfrøolie (56 procent omega-3), rapsolie (12 procent omega-3) og valnøddeolie (11 procent omega-3).

Per Brændgaard er cand.scient. i human ernæring.

Se, hvad vi ellers skriver om: #ernæring, #vitaminer og #fiskeolie