Hvor længe må laksen ligge i fryseren?

Kan min frosne laks holde sig i fryseren i flere måneder?
?

Hvor længe kan frosne laks holde sig i fryseren. Går det an at lade den ligge i flere måneder?

Jonna Hansen, Odense

Svar fra Winnie From Thesbøl

Fed fisk som laks holder generelt i fryseren ved minus 18 grader i 3 måneder. Herefter vil fedtet begynde at harskne og smagen forringes. Det sker, fordi fiskeolien består af umættet fedt, som reagerer med ilt, og som hurtigere end mættet fedt bliver harsk. Selv ved lavere temperaturer vil forandringen indfinde sig, blot langsommere, afhængig af hvordan fisken er indpakket og opbevaret.

Den nemmeste måde at finde ud af det på er at tø laksen op og lugte til den. Den harske lugt er umiskendelig.

 

Winnie From Thesbøl er mad-, måltids- og husholdningskonsulent og cand. pæd.

Se, hvad vi ellers skriver om: #opbevaring og #fisk