Hvor er de miljøvenlige bageforme?

Kan man få svanemærket bagepapir?
?

Jeg læste for lang tid siden en artikel i Samvirke, hvoraf det fremgik, at den måde, man traditionelt laver fedttæt papir på, anvender mange kemikalier, som man ikke har lyst til at bage på/i.  I anbefalede at bruge svanemærket bagepapir. Jeg har siden ledt efter svanemærkede muffinforme. Hvor kan jeg købe dem, jeg har ledt efter dem i min lokale Kvickly Vestbyen uden at finde dem.

Kirsten Lunøe, Aalborg

Svar fra Jesper Stanley

Flere har efterspurgt formene, og vi har fundet en leverandør, som kan levere miljømærkede bageforme i en god kvalitet. Derfor er formene også på vej til Coops butikker. De første butikker får miljømærkede forme i løbet af marts måned.

Jesper Stanley er kategorichef for husholdning i Coop.

Se, hvad vi ellers skriver om: #coop, #bagning og #miljøvenlig