Hvor er boghveden blevet af?

Boghvedemel er ikke nem at finde, men du kan få det i nogle af Coops store butikker
?

Jeg er meget glad for at bruge hel boghvede i mit bagværk og elsker boghvedegrød.

Jeg har igennem længere tid kun fundet hel boghvede og boghvedegryn i ICA i Malmø, og det er lidt langt at rejse efter det.

Er det kun i »min« SuperBrugsen, at det er ude af sortiment? Og hvorfor har man valgt at fjerne det fra hylderne – det er et godt produkt, som giver en dejlig smag.

Rita Lund, Vallensbæk Strand

Svar fra Mikael Lund

Salget af boghvedemel har været faldende gennem de senere år, og nu har Coop kun produktet i de større Kvickly-varehuse.

Her har vi en økologisk variant fra Urtekram. Nær dig ser det ud til, at vi har boghvedemel i Kvickly i Taastrup. 

Mikael Lund er kategorichef for kolonial. Han er dermed indkøbsansvarlig for eksempelvis ris, pasta og lignende.

Se, hvad vi ellers skriver om: #indkøb, #mad, #coop og #morgenmad