Hvad blev der af rognen i torskerogn?

Coop har ændret på "opskriften" for torskerogn, da rognen nu kommer fra bæredygtigt fangede fisk.
?

Jeg spiser af og til torskerogn på dåse. Der er meget stor forskel på indholdet i de forskellige produkter. De indeholder alt fra 55 til 90 procent rogn. Jeg var meget glad for Coops luxusrogn med 90 procent rogn. Den er desværre udgået, og nu er indholdet 76 procent. Alt andet lige ser jeg det som noget af en forringelse. Hvorfor har I taget det »reneste« produkt af hylderne?

Helle Sofie Bak, Bredstrup

Svar fra Mike Wentoft

Vi har valgt at lave pågældende produkt om, så det blev MSC-certificeret. MSC er en standard for bæredygtigt fiskeri. Den nye type rogn i den MSC-certificerede torskerogn har et højere tørstofindhold end øvrig rogn. Vi har gennem test af smag og konsistens vurderet, at den nye rogn med højere tørstofindhold var for tør, og har derfor valgt at reducere rognindholdet for at opnå en bedre smagsoplevelse.

Mike Wentoft er kategoriplanlægger i bager og brød i Coop.

Se, hvad vi ellers skriver om: #mad, #fisk, #bæredygtighed og #fødevarer