Hvad blev der af fairtradebananerne?

Der har ikke været fairtradebananer på Coops hylder et stykke tid. Hvorfor ikke?
?

Der er en ting, der undrer mig. Hvad er grunden til, at Savannah-varerne ikke er mærket med Fairtrade? Og hvad er grunden til, at min Kvickly i Valby ikke længere sælger Fairtrade-bananer?

Lene Søndergaard, Valby

Svar fra Brian Sønderby Sundstrup

Savannah skal øge handlen med Afrika for derigennem at skabe en positiv udvikling og samtidig give forbrugerne adgang til lækre og spændende produkter fra det store kontinent. Derfor er der også både økologiske og Fairtrade-certificerede varer i sortimentet. Vi ønsker dog ikke at stille krav om, at alle varer skal certificeres, da det vil stille store krav til de afrikanske producenter for at handle med os. Vi arbejder hele tiden på at finde Savannah-varer, som enten er økologiske eller er Fairtrade-mærkede.

Med hensyn til bananerne har vores indkøber oplevet kvalitetsproblemer med Fairtrade-bananerne, hvilket forklarer, at de i en længere periode er taget ud af sortimentet. Vi arbejder på, at de snart er tilbage igen. Bananerne udgør en meget stor del af de Fairtrade-varer, som vores kunder køber.

Brian Sønderby Sundstrup er CSR-konsulent i Coop og arbejder blandt andet med udvikling af donationer via pantknappen, fairtrade og leverandører fra Afrika.

Se, hvad vi ellers skriver om: #bæredygtighed, #coop og #bananer