Her gemmer bakterierne sig i dit køkken

Tag dig i agt for blenderen eller paletkniven i dit køkken. Her er det mest sandsynligt, at der er E. colibakterier og salmonella. Det viser en undersøgelse lavet af amerikanske National Sanitation Foundation. Resultatet af undersøgelsen er bragt i The New York Times.

Det er vigtigt at holde køkkenet rent, men en amerikansk undersøgelse viser, at bakterierne ikke gemmer sig der, hvor vi tror

Mikroovnen bliver udnævnt som synder

National Sanitation Foundation, NSF, har besøgt 20 amerikanske familie og undersøgt, hvor bakterier, gærsvampe og mug gemmer sig i de amerikanske køkkener.

I undersøgelsen blev beboerne spurgt, hvor de forventede at finde bakterier. De fleste svarede på mikroovnens knapper. Men faktisk er det helt andre steder, bakterierne gemmer sig. 

Vi gør rent, hvor vi tror bakterierne er

Undersøgelsen viser, at selv om vi tror, vi holder køkkenet rent, så er der steder, vi bør være mere opmærksomme på, hvis vi vil undgå at blive syge. Bakterierne er nemlig ikke der, hvor vi tror, de gemmer sig. 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Her er synderne 

  • Grøntsagsskuffen i køleskabet. Her blev fundet salmonella og listeriabakterier
  • paletknive fandt forskerne gær, mug og E. colibakterier
  • I blenderen fandt man ikke kun gær og skimmelsvampe, men også E. colibakterier og salmonella. Undersøgelsen peger på, at vi ikke vasker blenderen ordentligt. Den skal skilles helt ad, inden den vaskes eller kommes i opvaskemaskinen. Det var særligt under gummiringen i bunden af blenderen, at man fandt de farlige bakterier

  • Dåseåbneren kan også være bakteriefyldt. Måske fordi vi blot skyller den efter brug i stedet for at vaske den ordentligt, inden den ryger tilbage i skuffen
  • Vand- og isterningedispensere på moderne køleskabe. Et fugtigt miljø er godt for gærsvampe og mug. Det kan være særlig problematisk for mennesker med allergi 

Læs mere om