Grethe Bartram var Gestapos største stikker

For penge angav hun sin egen bror, sin mand og nære bekendte til Gestapo. De troede alle, at de kunne stole på hende, for hun var en af deres. Hun var kommunist og selv aktiv i modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig, men Grethe Bartram arbejdede for Gestapo.
Grethe Bartram

Grethe Bartram sad under krigen model hos en kommunistisk kunstnerforening. I foreningen mødte hun mange, som siden blev fanget af tyskerne og sendt i koncentrationslejr.

Storstikker med op til 70 ofre på samvittigheden

I Sverige går en 82-årig dansk kvinde rundt og bærer på en tung fortælling. Hendes fortid gemmer en dyster historie fra de fem mørke år, da Danmark var besat af den tyske værnemagt. Hendes forbrydelse var så forfærdelig, at hun blev dømt til at betale med sit eget liv. Men efter 11 års fængsel blev Grethe Bartram løsladt i 1956 og udvist til Sverige. I dag lever under et nyt navn.

Grethe Bartram fra Århus var storstikker. En af Gestapos mest effektive stikkere i Danmark under 2. Verdenskrig. Under hendes perfekte dække som en ung kommunistisk kvinde, der selv var en del af modstandsbevægelsen i Århus, angav hun op mod 70 mennesker til det frygtede Gestapo. Mange af hendes ofre undergik månedlange forhør og tortur. 35 blev sendt i koncentrationslejr i Tyskland. Ni vendte aldrig tilbage. Blandt hendes ofre var hendes egen bror, hendes mand og hendes søns plejefar.

Gift som 17-årig

Grethe Bartram bliver født i Århus i 1924 som den næstældste i en søskendeflok, der med årene vokser til syv børn. Faderen Niels Peter er sønderjyde og har kæmpet på den tyske side i 1. Verdenskrig. Under krigen får han granatchok - en skade han må leve med resten af sit liv. Skaden gør, at faderen har svært ved at arbejde, men på trods af krigsskaden, får han skabt sit eget værksted, hvor han reparerer cykler. Det lille værksted ligger i Klostergade i Århus, hvor familien også bor. Familien er fattig, og allerede som 13-årig bliver Grethe taget ud af skolen. Der er ikke penge nok til, at hun kan få skoletøj.

I stedet sender forældrene den unge Grethe ud og tjene på den Kellerske Åndssvageanstalt ved Vejle. Her arbejder hun et par år, inden hun vender tilbage til Århus til et job på Mammens Æskefabrik. Hun møder en ung mand, Frode Thomsen, som hun forelsker sig i, og kort tid efter bliver Grethe gravid. Med et kongebrev i hånden bliver den 17-årige Grethe gift med faderen til hendes barn i sommeren 1941.

Det perfekte alibi

Det eneste, Grethe har fået med fra det fattige barndomshjem er den stærke tilknytning til Danmarks Kommunistiske Parti. Både faderen og moderen er medlemmer, og Grethe har flere gange deltaget i Ungkommunisternes sommerlejr.

Men i 1941 bliver det farligt at være kommunist i Danmark. Hitlers tropper invaderer Sovjetunionen, og samme dag begynder interneringen afledende, danske kommunister. Det betyder, at modstandskampen hurtigt får fat i mange danske medlemmer af kommunistpartiet. Grethe og hendes mand Frode lægger lejlighed til flere illegale møder i begyndelsen af modstandskampen. På møderne diskuteres krigens udvikling, og deltagerne begynder arbejdet med trykningen af de illegale blade.

Sådan blev artiklen til

Artiklen er baseret på interviews med personer, der selv har været en del af modstandsbevægelsen i Århus. Mange har kendt Grethe Bartram, og en stor del af dem var ofre for hendes stikkervirksomhed. Af skriftlige kilder er primært avisartikler fra 1945-46, retsdokumenter og vidneafhøringer fra Århus Politi benyttet. Alle oplysninger er bekræftet af mindst to uafhængige kilder.

Grethe Bartram har ikke ønsket at deltage i artiklen. Hun lever nu under en anden identitet i Sverige. Hun oplyser i et brev, at hun er syg og ikke har mange kræfter mere.

I år er det godt 60 år siden, Grethe Bartram fik sin fjerde dødsdom efter en af de største og mest opsigtsvækkende stikkersager efter krigen. Hun blev benådet i 1947.

I sommeren 1942 bliver Frode ramt af en arbejdsulykke, som betyder, at han må tilbringe en lang periode på sygehuset. Derhjemme har Grethe svært ved at få pengene til at strække, og med en søn på knapt et år rammer pengenøden endnu hårdere. Der er ikke råd til selv de mest basale dagligvarer.

»En dag så jeg tilfældigt i en Århus-avis en annonce indrykket af det danske politi. Man tilbød 1000 kr. i dusør til den, der kunne give oplysninger, som kunne føre til opklaringen af en sabotagebrand i en skrædderforretning. Jeg vidste lidt om den ting. Jeg tænkte kun på ét: Hvad jeg kunne få af tøj og mad til mit barn og mig, hvis jeg havde 1000 kr.« (Grethe Bartram i et interview med forfatter Erik Haaest 1976).

Grethe har sin viden fra modstandsbevægelsen, hvor hun selv deltager aktivt. Og efter et par dages overvejelser går hun til politiet og fortæller dem, hvad hun ved. Flere bliver anholdt - blandt dem er hendes egen storebror, som bliver dømt til et års tugthus i Tyskland - og Grethe indkasserer de 1000 kroner.

Stikkerkarrieren tager form

Grethe fortæller ikke til nogen, at hun er skyld i broderens ulykke, men for at rette op på sin udåd, går hun til Gestapo for at få broderen løsladt. Hun ved, at det er en Gestapomand ved navn Rothenberg, som har arbejdet med sagen. Grethes bekendtskab med ham bliver i de følgende år fatalt for modstandsbevægelsen i Århus.

Rothenberg overbeviser hende om, at hun kan hjælpe med oplysninger om modstandsbevægelsen. For hvert navn vil Grethe få penge af Gestapo, og endnu en gang lader Grethe sig lokke af de nemme penge. Og i juni 1944 formår Gestapo at optrevle det meste af den århusianske modstandsbevægelse med hjælp fra én kvinde - Grethe Bartram. Især den 21. juni 1944 er en mørk dag for modstandsbevægelsen i Århus. Mere end 20-30 modstandsfolk bliver anholdt samtidig - alle stukket af Grethe Bartram. Men ingen fatter mistanke til hendes dobbeltspil. Hun kommer jo fra .. en kommunistisk familie, og hun er selv med i modstandskampen.

Grethe Bartram opbygger ny modstandsgruppe - og stikker medlemmerne

Da sommeren 1944 går på hæld, er Grethe en af de få tilbageværende i modstandsbevægelsen i Århus. Hun bliver derfor bedt om at stable en ny organisation på benene. Grethe arrangerer derfor et møde i august 1944 med tre andre medlemmer af modstandsbevægelsen. Sammen med Laurits Damgaard, Gerda Jensen og Frithjof Palm skal Grethe starte modstanden op på ny. Grethe har allerede fortalt Rothenberg om mødet, men bedt om, at ingen bliver anholdt, da det så vil ødelægge hendes kontakter - så kan hun ikke angive flere.

Frithjof Palm dukker ikke op, men det gør Gestapo derimod for at anholde Laurits Damgaard og Gerda Jensen. Grethe bliver også anholdt for at bevare hendes alibi, og mens de to andre bliver slæbt væk, råber Grethe, at »det må være Palm, der har stukket os!« Grethe fingerer i samarbejde med tyskerne et flugtforsøg og bringer sit tøj og hår i uorden, inden hun kontakter Palm for at fortælle, at de to andre er anholdt.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Afsløret og dødsdømt af modstandsbevægelsen

Modstandsbevægelsen mener, at det er for farligt, at Grethe bliver i Århus. Derfor skal hun til København. Men rygterne løber i forvejen. I toppen af modstandsbevægelsen har man fået beviser for, at det er Grethe, som står bag optrevlingen af den århusianske modstandsbevægelse, og i et brev til ledelsen i København lyder det: »Hun er smittet med den farlige sygdom tuberkulose, og hendes far mener, at kun den mest radikale kur er god for hende.«

Brevet er skrevet i kode og betyder, at der nu er givet tilladelse til, at Grethe skal likvideres. Hun er simpelthen for farlig.

Det lykkes dog i første omgang Grethe at undslippe, men hun ved, at jorden brænder under hende, og i oktober 1944 arrangerer hun en skinanholdelse af sig selv. Gestapo forsøger at bruge Grethe som cellestikker i Frøslev-lejren, men hendes sande identitet er kendt, og i december sender Gestapo hende tilbage til Århus.

Men her er hun ventet. Samme dag hun vender tilbage til Århus, bliver hun forsøgt likvideret. Men Grethe bliver ikke alvorligt såret, og efter en kort indlæggelse på et lazaret i Fredericia, fortsætter hun sit stikkeri for Gestapo i Kolding i krigens sidste måneder.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Dømt til døden - men benådet

Efter krigens slutning bliver Grethe anholdt uden for Fredericia, hvor hun har skjult sig sammen med to andre stikkere. Retssagen mod Grethe Bartram begynder i efteråret 1946. Hun bliver tiltalt for 47 forhold af stikkeri og efter kun en uge i retten, bliver hun dømt til døden. Både landsretten og Højesteret stadfæster dødsdommen, men allerede i 1947 bliver dommen omstødt til livsvarigt fængsel. 11 år afsoner Grethe af sin straf, førend hun bliver løsladt på grund af sin unge alder - hun er på det tidspunkt 32 år. Efter løsladelsen flytter hun til Sverige og begynder et nyt liv.

Grethe Bartram har ikke ønsket at deltage i dette interview. I et brev forklarer hun, at hun er gammel og syg, og hverken har lyst eller kræfter til at medvirke under nogen omstændigheder. Hun har under et tidligere interview tilkendegivet, at hun ikke ved, hvad hendes motiv til stikkergerningen var.

Artiklen blev bragt i Samvirke i december 2006.