Fup eller fakta om kyllingeliv  

Staldkyllinger lever som burhøns og har ikke mulighed for at være aktive.

NEJ: Kyllingerne har mulighed for aktivitet og bevægelse. I en standardstald med 20 dyr per kvadratmeter er udfoldelsesmulighederne dog begrænset i kyllingernes sidste leveuge. 

Kyllingerne går rundt i deres egen afføring og får derfor sår på fødderne.

BÅDE OG: Våd strøelse, tis og afføring kan svide trædepuderne under kyllingernes fødder. Det kan blandt andet ske, hvis kyllingerne står meget tæt sammen i stedet for at sprede sig i stalden. Der er lovkrav om at bruge tør og porøs strøelse i staldene. Kyllingernes fødder bliver tjekket på slagteriet, og landmanden bliver straffet økonomisk, hvis der er mange svidninger. 

Kyllingerne lever tæt sammen i unaturligt store flokke og viser derfor tegn på stress og lidelse.

NEJ: Alle kyllinger, både konventionelle og økologiske, opdrættes typisk i flokke, som er meget større end naturlige flokstørrelser, men der er ikke studier, der viser sammenhæng mellem flokstørrelse, stress og lidelse. 

Kyllingerne får trimmet deres næb, så de ikke hakker på de andre.

NEJ: Slagtekyllinger næbtrimmes ikke. Fjerpilning og kannibalisme er ikke et problem ved slagtekyllinger.
 

Kyllingerne er halte, fordi deres ben er for svage til at bære deres vægt.

JA: Halthed er et væsentligt velfærdsproblem hos kyllinger. Problemet stiger med kyllingernes alder og vægt. Halthed er mindre udbredt blandt langsomt voksende kyllinger og kyllinger, der har gode muligheder for aktivitet og bevægelse.
 

Kyllingerne har fri adgang til foder og vand.

JA: Alle kyllinger har fri adgang til foder og vand gennem hele livet.
 

Kyllingerne får et særligt foder, der gør kødet lyst og lækkert, men giver dyrene kronisk dårlig mave.

NEJ: Kyllinger har ikke kronisk dårlig mave. 

Kyllingerne får foder med antibiotika for at forebygge udbrud af sygdomme.

NEJ: Der er ikke antibiotika i kyllingers foder. De må kun få medicin ved sygdom og efter dyrlægens anvisning.

Det er kun økologiske kyllinger, som har et nogenlunde liv.

BÅDE OG: Økologiske kyllinger har i forhold til standard indendørs kyllinger mere plads, adgang til grovfoder, vokser langsommere og har adgang til udeareal. Generelt har økologiske kyllinger derfor en bedre dyrevelfærd end indendørs kyllinger. Der er dog mange muligheder for at forbedre indendørs kyllingers velfærd, hvilket adskillige producenter gør.
 

Kyllingerne lever i kunstigt lys døgnet rundt, fordi det får dem til at spise mere og vokse hurtigere. 

NEJ: Kyllinger skal have minimum 6 timers mørke i døgnet. 
 

De levende kyllinger transporteres over meget lange afstande, når de skal slagtes.

NEJ: Slagtekyllinger transporteres typisk maksimalt i 8 timer. Der er ingen krav om, hvor lang tid kyllingerne må være undervejs. Men de skal fodres og vandes senest efter 12 timers transport. I 2011-2014 var den gennemsnitlige afstand fra stald til slagteri 115 km - altså typisk under 8 timers transport. 

Slagtning af kyllinger foregår altid med bedøvelse.

JA: Alle kyllinger, der slagtes i Danmark, bedøves før slagtning. Kyllingerne bliver hængt op i benene, får ført hovedet ned i et vandbad med strøm og får efterfølgende skåret halsen over. Fra fjerkræet hænges op i benene, til det bedøves i vandbadet, må der ifølge Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets anbefalinger maksimalt gå 1 minut.

Strømmens styrke og varighed i vandbadet skal være indstillet, så det sikres, at dyrene omgående mister bevidstheden og ikke genvinder den, inden døden indtræffer.