Forførende emballage: Hvad gemmer der sig egentlig bag etiketten?
Samvirke har sammen med Varefakta, Dyrenes Beskyttelse og bloggeren maddetektiv kastet et blik på fødevarernes historiefortælling. Listen skal ikke ses som et forsøg på at hænge produkterne ud eller kaste smuds på de nævnte varer, men som eksempler på, hvordan vi som forbrugere ofte køber fortællingen om produktet fremfor selve produktet.
Santa Maria guacamole dip
En god guacamole er lavet fra en bund af avocado og hvidløg, men det er sjældent det, du finder i den, der står på hylden. Faktisk er der kun 1,5 % avocado i denne guacamole dip fra supermarkedet. Avocadosmagen kommer derudover fra aromastoffer. Derfor er der også sjældent nævnt avocadoer på emballagen, hverken med navn eller billede. Grunden til at avocado-indholdet ikke er højere er fordi, at dippen skal kunne holde sig ved stuetemperatur. Ifølge Santa Maria har de forsøgt sig med højere avocado-indhold, men er blevet dumpet, da avocadoen skal opvarmes for at holde sig ved stuetemperatur.









