Tykke hjertepatienter klarer sig bedre og lever længere end slanke med samme grad af alvorlig hjertesygdom, viser en undersøgelse, der er offentliggjort i Journal of the American College of Cardiology.
Forskere taler om fedmeparadokset
Undersøgelsens forfattere fra The Ochsner Medical Center i New Orleans refererer til, at fedtet tilsyneladende har beskyttende virkning og kalder det et fedme-paradoks.
Fedme kan ikke anbefales som sund levevej
Forskerne anbefaler dog ikke fedme som sund levevej. Undersøgelser viser, at når BMI’et bevæger sig op over 30 og 40, afkortes den gennemsnitlige livslængde med henholdsvis tre og 10 år.
De slanke bliver hjertesyge af mere komplicerede årsager end de tykke
Årsagen til, at overvægtige klarer behandling bedre skyldes ikke, at tykke er sundere end tynde, men de forskellige årsager til, at hjertesygdomme rammer os.
Mens højt kolesterol og højt blodtryk hører til i de tunge vægtklasser, får slanke mennesker hjertesygdomme af mere komplicerede årsager som for eksempel genetisk disposition.
Kilde: lifescience
Mål dit BMI her