Feder sukkeret i den friske frugt?

Feder sukkeret i frugt mindre end hvidt sukker?
?

Feder det sukker, der er i frisk frugt?

Hvis ja, feder det så mindre eller lige så meget som almindeligt hvidt sukker?

Ruth Bach, Karup

Svar fra Per Brændgaard

Frisk frugt har en forholdsvis stor mæthedsvirkning pr. kalorie. Det skyldes det høje indhold af vand og kostfibre, der fylder godt. Almindeligt sukker og produkter med et højt indhold af tilsat sukker mætter meget mindre pr. kalorie end frisk frugt. Det afgørende er ikke sukkeret som sådan, men de mæthedsfremmende egenskaber af den samlede madvare. Frisk frugt virker eksempelvis slankende, når det erstatter brød, fordi kalorieindholdet er meget lavere i frugt.

Nogle overvægtige spiser dog så meget frisk frugt, at det forhindrer dem i at tabe sig. De holder ikke op med at spise, selv om de er blevet mætte. Overspisningen hjælper måske til at dulme stress og uro. De begynder først at tabe sig, når de skærer ned på frugten. Frugt er sund mad – men man kan også spise for meget af den sunde mad.

Per Brændgaard er cand.scient. i human ernæring.

Se, hvad vi ellers skriver om: #frugt og #slank