Europas oversete pyramider

I Bosnien er kræfter i gang med en omskrivning af verdenshistorien. Den bør nemlig omfatte, hvad man der anser for en af menneskehedens største og tidligste civilisationer. »Fup!« siger ekspert

Semir Osmanagi´c kommer ned fra udgravningerne på Månepyramiden. Vi går indenfor i det, der engang var en almindelig garage, men nu er salgssted for souvenirs - og arnested for en moderne myte: Bosniens Pyramider.

Vi sætter os på nogle skamler, og konen kommer med en drik af forfriskende, let syrlig kirsebærsaft. På borde langs væggene står forskelligt nips. Små pyramider i træ, maskotter til bilvinduet, piber og vægure, hvor der på skiven står »Den Bosniske Pyramide - Visoko«. De billige mekanismers høje tikken er - ud over samtalen - det eneste, der høres her ved foden af højdedraget, som Osmanagi´c har omdøbt til Den Bosniske Månepyramide. Modellen for dét var oprindeligt Maya-folkets pyramider, som han har skrevet bøger om, og som skal have været helliget blandt andet Solen og Månen. Men i Den Bosniske Pyramidedal blev fundet hele fem »konstruktioner«: Solpyramiden, Månepyramiden, Kærlighedspyramiden, Dragepyramiden og Jordens Tempel. Indtil for tre år siden var de som tusinder andre højdedrag i Bosnien, men i dag stiller de tikkende souvenirure spørgsmålet: Hvornår blev de bygget?

Det hele begyndte i foråret 2005, da Semir Osmanagi´c - som da havde boet 15 år i USA, hvor han ejer et firma med 110 ansatte - kom på besøg i sit fødeland, Bosnien. Lederen af museet i Visoko, der ligger 30 km nordvest for Sarajevo, inviterede Osmanagi´c ud for at se resterne af den bosniske kongeby fra 1300-tallet på toppen af Viso´cica - det højdedrag, alle her nu kalder Solpyramiden.

»Da jeg fandt ud af, at Visoko-dalens høje ligger perfekt orienteret efter verdenshjørnerne, vidste jeg, at de ikke var naturlige, men menneskeskabte stenstrukturer, dækket af jord og vegetation. Når man først har set hundredvis af pyramider over hele verden, så skærper man sine sanser for dem,« forklarer Osmanagi´c.

Den 47-årige bosnisk-amerikaner har rejst Jorden tynd for at se pyramider. Både i Egypten, Peru, Mexico, Bolivia, Kina, Guatemala, Honduras, San Salvador, og han har skrevet flere bøger om pyramider, som er udgivet i USA, Tyrkiet, Bosnien, Estland og Kroatien.

»Vi håber at komme ind i pyramiden via de underjordiske gange. Vi er nu 150 meter inde, og der er ca. 2,5 kilometer til pyramiden - så med denne fart vil det tage os 10-15 år. Men hvis vi får flere penge, kan vi sætte minearbejdere og flere maskiner ind. Og det, vi finder, er et stort mysterium,« fortæller Osmanagi´c.

Blandt andet har man fundet sten med indridsninger, og i sommerens løb kommer to eksperter for at vurdere »tegnenes « alder og oprindelse. Men det, Osmanagi´c venter sig mest af, er en stump træ fundet i en af gangene.

»Vi har sendt prøver til kulstof-14-datering. Og hvis træet for eksempel er 5000 år gammelt, betyder det, at stenblokken med tegnene her også er det. Og hvis det er 12.000 år, betyder det, at nogen, som kunne skrive, var her for 12.000 år siden,« siger Osmanagi´c og indrømmer, at træet også kan være for eksempel 200 år gammelt.

PROFESSOR: »FUPPYRAMIDER«.

En af de vigtigste udgravninger er den nær Månepyramidens top. En meters penge nede i lerlaget støder man på rækker af flade, omtrent lige store og næsten-rektangulære sandsten af en håndsbreddes tykkelse. De danner terrasser, som Osmanagi´c siger - selv om han tror, det er en slags tilkørsel til toppen af pyramiden.

Her på østsiden går Månepyramiden nemlig over i andre højdedrag, mens dens sider mod nord, syd og vest er jævnt flade trekanter - som pyramiders - dækket af træer og tæt vegetation.

Nogle steder ligger der tættere på overfladen endnu en terrasse - denne gang af mindre, kakkelagtige sten.

»Var det den samme civilisation, der byggede pyramiderne og lagde den nederste terrasse med de store stenfliser - eller er det to civilisationer? Lagde den første den nederste terrasse, hvorefter der gik tusinder af år, hvor lerlaget blev dannet - og så kom en anden civilisation og lagde sin egen terrasse ovenpå?« spørger Osmanagi´c og svarer selv: »Vi ved det ikke.«

Han lader til at være blevet mere forsigtig efter sine første skråsikre udtalelser, som fik blandt andre professor dr. Enver Imamovi´c fra Sarajevos universitet op af stolen. Professor Imamovi´c er arkæolog, underviser i oldtidens civilisationer og skal på det felt være landets mest kompetente.

»Kun nogen, der intet ved om hverken menneskets, den geologiske eller klimatiske fortid kan udtale noget så tåbeligt, som at der her fandtes en højt udviklet civilisation.

Tiden, hvor pyramiderne skal være bygget, var i Europa istid, og menneskene levede i huler. De kendte ikke til metal, levede af jagt og klædte sig i skind fra vilde dyr. Hvordan skulle de kunne bygge pyramider - og det højere end dem i Egypten«, spørger Imamovi´c, der mener, at gangene stammer fra tidligere tiders guldudvinding. Han frygter, at resten af verden skal tro, at den officielle bosniske videnskab støtter teorien om pyramiderne. Man kan sige, at der blandt Bosniens videnskabsfolk bredte sig en angst for, at der til den aura af tragedie, som siden krigen i 90´erne har ligget over Bosnien, skulle komme et strøg af latterlighed. Derfor lægger de så tydeligt som muligt afstand mellem »pyramiderne« og sig selv som repræsentanter for det officielle Bosnien.

ET INDBRINGENDE TURISTMÅL.

Problemet er, at det officielle Bosnien langtfra er enigt med sig selv om, hvordan en pyramide på 220 meter - en tredjedel højere end verdens hidtil største pyramide, Kheopspyramiden i Giza i Egypten - skal håndteres.

»Sidste år besøgte den bosniske premierminister og det halve af hans regering pyramiderne. De støttede os enstemmigt og skriftligt og opfordrede alle ministerier til at bidrage økonomisk til os«.

Den Bosniske Solpyramidefond fik i 2005 50.000 Konvertible Mark (som Bosniens møntenhed hedder) af myndighederne, i 2006 og 2007 dobbelt så meget - i alt ca. 250.000 euro.

Osmanagi´c fortæller, at udgravningerne koster fire gange så meget hvert år, og at pengene mest kommer fra hans egen lomme. Men landets myndigheder burde have en helt anden tilgang til projektet, mener Osmanagi´c, for hver gang der har været indslag på tv om pyramiderne, kommer der flere turister dagen efter. 400.000 mennesker har allerede besøgt Visoko for at se pyramiderne. Og eftersom Osmanagi´c er overbevist om, at pyramiderne både har skjulte kamre og alt, hvad der ellers hører til, bør staten påtage sig udgifterne til udgravning, mener han. For det er en skudsikker investering:

»Hvis Egypten med 80 mio. mennesker og Mexico med 100 mio. kan leve af deres pyramider, så vil lille Bosnien kunne leve rigtig godt af sine. Det første år skulle man investere 4-5 procent af landets budget, men allerede samme år ville man få investeringen fem gange tilbage. Og i de følgende år ville der komme milliarder af dollars ind,« siger Osmanagi´c, der selv er lykkelig for at arbejde på »det vigtigste arkæologiske fund i verden«.

»Jeg håber, at om ti år vil hele landet stå sammen om projektet, og at Unesco vil have anerkendt det som vigtig del af Verdens Kulturarv. Men når profesionelle guider er ansat, og her kommer et par millioner turister om året, vil min rolle være udspillet. Så vil jeg tage ud for at udforske nogle andre mystiske steder: bunden af Stillehavet eller Centralamerikas jungle. Og jeg vil skrive nye bøger. Hvad jeg ikke vil, er at blive en slags administrator af stedet her. Min natur er noget andet.«

Se, hvad vi ellers skriver om: #historie, #kultur, #udland og #arkitektur