Oplever du kræsenhed i din restaurant?
Jeg møder ofte kræsenhed og mest fra forældre eller bedsteforældre, som gerne vil sige, at lille Peter stort set ikke kan lide noget. Tænk, hvis man som voksen fik samme dårlige forventning: her er noget mad, og det kan du nok ikke lide! Hvorfor skulle man så ville spise det? Voksne skal prøve at holde lav profil.
Hvordan forholder du dig til det?
Jeg siger altid til de voksne, at det tager vi på dagen, når de skal holde selskabet. Når de så kommer, tager jeg Peter med ud i køkkenet. Så møder han kokkene, kigger på råvarene og langsomt kan han lide det hele.
Måske har han sagt, at han kun kan lide pommes frites, men når jeg så viser ham de dejlige, nyopgravede kartofler, så vil han lige pludselig gerne smage dem. Børn er nysgerrige og har en dødgod holdning, de vil se, hvad de skal spise.
Hvorfor tror du, at din taktik virker?
Børn vil tages alvorligt, og når jeg gør det i restauranten, så tager de også kokken alvorlig. De bliver set, og samtidig får de et ansvar, netop fordi vi er imødekommende. Og så tror jeg, at de oplever, at det er værdifuldt, og derfor spiser de.
Er der noget, som du selv ikke kan lide?
Jeg er ikke glad for ål. Da jeg var i lære, dræbte vi dem på en forfærdelig måde. De havde det virkeligt slemt, derfor har jeg ikke lyst til at spise dem. Selvom det er et fantastisk kød og muskel. Jeg kan heller ikke så vild med sødt kød – hest og bison.
