Er sukkerfrit altid sukkerfrit?

Er der forskel på sødestoffer?
?

Fornylig læste jeg, at »sukkerfri er ikke altid sukkerfri«. Det henviste til, at nogle kunstige sødestoffer omdannes til sukker i kroppen og derved påvirker blodsukkeret præcis ligesom almindeligt sukker, hvorimod andre sødestoffer ikke omdannes til sukker i kroppen.

Såvidt jeg kunne læse, har dette en særlig betydning for diabetikere - men hvad med mennesker, der ønsker at tabe sig? Er der forskel på sødestoffer? Og feder de sødestoffer, som omdannes til sukker i kroppen på lige fod med almindeligt sukker?

Hanne Jensen, Frederiksværk

Svar fra Leif Skibsted

Sødestoffer, som anvendes i fødevarer og nydelsesmidler, kan deles op i to hovedgrupper: stærkt sødende og svagt sødende. De stærkt sødende stoffer tilsættes i små mængder og bidrager ikke med energi til kroppen (er »kaloriefri«).

Eksempler er aspartam (E951) og cyclamat (E952). Disse stoffer findes ikke i naturen, men er vurderet at være harmløse ved normal brug. Deres anvendelse er dog også udsat for kritik, således skal produkter med aspartam mærkes »indeholder en phenylalaninkilde« for at advare personer med Føllings sygdom.

Til de stærkt sødende hører dog også enkelte naturstoffer som steviosid, der er på vej som tilsætningsstof til læskedrikke. De svagt sødende er naturli-ge sukkeralkoholer som sorbitol (E420), mannitol (E421 ) og xylitol (E967), som findes i forskellige planter. Disse stoffer anvendes i større mængder og bidrager med energi til kroppen (er ikke »kaloriefri«).

De virker også afførende og må ikke anvendes i drikkevarer. Ved tilsætning af mere end 10 pct. skal slik og lignende mærkes med advarsel om den afførende effekt. Når de alligevel anvendes, er det især, fordi de, i modsætning til almindeligt sukker, ikke angriber tænderne.

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet.

Se, hvad vi ellers skriver om: #sukker og #sukkerfri