Er rugfras overhovedet sundt?

Lever rugfras op til anbefalingerne for sund kost?
?

Lever Quakers Rugfras op til anbefalingerne for sund kost? Umiddelbar ser det fint ud, men jeg har en sund skepsis til alle morgenmadsprodukter undtagen havregryn.

Annette Melholt, Birkerød

Svar fra Per Brændgaard

Du kan roligt spise rugfras. Rugfras lever for eksempel fint op til Nøglehulsmærkets kriterier for morgenmad. Det betyder, at indholdet af både fedt, tilsat sukker, natrium (salt), kostfibre og fuldkorn er på den rigtige side af grænserne. 

Havregryn er dog endnu sundere. Havregryn er 100 procent fuldkorn uden tilsætning af hverken sukker eller salt. Men man behøver ikke altid vælge det allersundeste for at spise sundt nok. Spis varieret blandt den sunde mad, du kan lide.

Per Brændgaard er cand.scient. i human ernæring.

Se, hvad vi ellers skriver om: #morgenmad