Er grillkylling på øldåse farligt?

Kan det være skadeligt at tilberede kylling på en øldåse?
?

Sidste sommer blev jeg inviteret på grillkylling, der var grillet, mens den var sat ud over en åbnet øldåse. Kyllingen blev færdig, mens øllen fordampede og gav smag til kyllingen. Dåsen var malet og af letmetal. Kan det være skadeligt?

Kurt Johnsen, Næstved

Svar fra Leif Skibsted

Selv om der sikkert kun anvendes harmløse materialer til øldåser af de fleste producenter, vil jeg fraråde opskriften.

Øldåser fremstilles i dag af aluminium, som jo også bruges til kedler og gryder, og som tåler opvarmning. Øl pasteuriseres da også i dåsen på bryggeriet. Hvad der er mindre styr på, er dåsens bemaling og eventuelle coatning.

Der findes ingen officielle krav til den anvendte maling og plastmateriale, der jo normalt ikke kommer i kontakt med mad og drikke i forbindelse med opvarmning.

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

Se, hvad vi ellers skriver om: #fjerkræ, #emballage, #kylling og #dåse