Er det farligt at bruge en slidt sølvske?

Udgør slidt sølvtøj en sundhedsfare, spørger en læser.
?

Jeg har arvet sølvbestik og sølvservice, som er smukt og anvendeligt, men sølvet er slidt helt eller delvist af. Er det sundhedsskadeligt at bruge disse ting til madvarer?

Irene Hansen, Them

Svar fra Winnie From Thesbøl

Spisebestik af totårnet sølv (sølvplet) er fremstillet af en metallegering, ofte messing, der består af kobber og zink.

Kun overfladen er sølv, der slides af ved brug. Brug servicet begrænset. Det slidte bestik kan bruges til at spise og øse op med, såfremt det ikke er i forbindelse med stærkt sure eller salte madprodukter for lang tid ad gangen.

Anvend ikke de slidte gafler til syltede agurker eller sennep. Hvis fødevaren misfarves af kontakt med bestikket, skal du lade være med at bruge det. Overholder du disse regler, er der ingen sundhedsmæssig risiko ved at bruge bestikket.

Winnie From Thesbøl er mad-, måltids- og husholdningskonsulent og cand. pæd.