Er der kemiske stoffer i tebrevene?

Hvad holder tebrevene sammen, er der sundhedsskadelig kemi i?
?

Te er en daglig nydelse for mig. Det er så let at dyppe en pose i et krus med varmt vand. Hvad holder tebrevene sammen? Hvad er limen lavet af? Hvad er papiret lavet af? Er der kemiske stoffer i det?

Else Johansen, Nykøbing Sjælland

Svar fra Inger Abildgaard

Tebrevene indeholder ikke lim. Der findes internationale standarder for materialer, der kommer i kontakt med fødevarer. Når producenterne bruger kemikalier til tebreve, følges de internationale standarder.

Nogle tebreve foldes sammen, andre svejses. Når brevene svejses, sker det ved hjælp af tryk og varme og en syntetisk fiber, som er godkendt til formålet. Papiret til tebreve fremstilles fortrinsvis af træfibre og fibre fra bananpalmen.

Inger Abildgaard er madredaktør på Samvirke, hvor hun siden 1994  har skrevet og redigeret bladets madsider.

Se, hvad vi ellers skriver om: #drikkevarer, #te og #kemi