Er billig og dyr chokolade lige godt?

Er den billige mørke chokolade sundere end den dyre?
?

Jeg har læst, at det er sundere at spise mørk chokolade end lys. Men er der forskel på, om man spiser den billige mørke chokolade eller den dyre?

Anne Jacobsen, Silkeborg

Svar fra Leif Skibsted

Angivelsen på chokoladen vedrører totalindhold af kakaobestanddele. Blandt kakaobestanddele giver kakaosmør chokoladen en mild smag og blød konsistens, mens kakaopulveret gør chokoladen bitter. Kakaosmør er den dyre bestanddel af kakao.

De billigere chokolader indeholder derfor relativt mere kakaopulver end de dyre med samme procentangivelse og dermed også flere flavonoider, da flavonoider findes i kakaopulveret og ikke i kakaosmørret. Så med hensyn til flavonoidindhold er billigst faktisk bedst!

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet.

Se, hvad vi ellers skriver om: #ernæring og #chokolade