En kartoffel der kan sladre

Der er heldige kartofler, varme kartofler, og så er der elektroniske kartofler. De sidstnævnte kan fortælle, hvad de rigtige kartofler oplever i deres liv

Sådan en herlig mandag formiddag midt på Sjællands Odde, hvor lærken synger, og skyerne tager sig godt ud på den lyseblå himmel, skal der en del til at ødelægge den gode stemning.

Kartoffelavler og agronom Niels esbjerg Jensen på Hvidelykkegaard er da også i godt humør. Højt til vejrs i kartoffeloptageren kan han skue ud over sin mark med Solist-kartofler, der står kraftfulde og grønne. Udbyttet er pænt i år. Men lidt for mange af hans kartofler har en tendens til at flække - og er det nu kartoflernes egen fejl, eller er hans kartoffeloptager ikke nænsom nok? Så er det, han kan spørge den elektroniske kartoffel.

Den hva' for noget? ja, det er en sjov størrelse. Pæn oval med vægt og overflade som en rigtig kartoffel, men den er hel sort med et gult kryds, og det kan absolut ikke anbefales at sætte tænderne i den.

Den sorte »bold« er en veritabel sladrehank af hård plastic med en masse elektronik indeni, der for eksempel kan registrere, hvor mange knubs en kartoffel må stå model til hele vejen op igennem en kartoffeloptager.

»Så, nu lægger jeg den i jorden her ti meter foran dig,« råber forsøgstekniker Morten Refsgaard fra Teknologisk Institut i Kolding, der i dag er taget med i marken ved Hvidelykkegaard. Instituttet har blandt andet specialiseret sig i test af kartofler - lige fra optagning til lagring og pakning - og den elektroniske kartoffel er en lille hjælper i alle led.

HVEM GIVER KARTOFLERNE TÆV?



Ved at sende sladrehanken gennem hele håndteringslinjen kan man meget nøjagtigt slå ned på de steder i processen, hvor kartoflerne får for mange bank - lige fra de graves op af kartoffeloptageren ude på marken, til de havner i plasticposer på pakkeriet - klar til at blive leveret til butikkerne.

For 20 år siden var der skader på op til 80 ud af 100 kartofler -og kartoffelavlere og kartoffelcentraler kunne strides om, hvem der havde ansvaret for skaderne. Det handlede om kroner og øre. For hvis over 10 procent af kartoflerne havde stødpletter, revner eller andre skader, ville de ryge ud af den bedste klasse.

Der var behov for en uvildig dommer, og det var baggrunden for, at Teknologisk Institut i Kolding for nu 25 år siden gik i gang med at udvikle den elektroniske kartoffel.

I dag har den elektroniske fætter derfor en stor del af æren for, at der er mindre end fem beskadigede kartofler ud af 100, og det er blevet meget lettere at placere et ansvar.

Det er små justeringer, der kan være afgørende for, om kartoflerne lider overlast. Det kan for eksemel være, at det transportbånd, der bringer kartoflerne op i kartoffeloptagerne, kører i en forkert hastighed i forhold til traktoren. Her er det vigtigt, at båndet og traktoren bevæger sig i præcis samme tempo, for at kartoflerne ikke skal bumpe for meget rundt. Eller det kan være, at faldhøjden et sted på pakkeriet er for stor og skal afbødes med en gummidug.

SARTE KNOLDE.

Tilbage i kartoffelmarken æder kartoffeloptageren sig langsomt gennem volden af hyppede kartofler.

Helt automatisk skærer den de grønne toppe af og ryster jorden fra, mens kartoflerne forsætter op ad transportbåndet.

Morten Refsgaard har taget et headset på og holder nøje øje med den elektroniske kartoffel. Hvis kartoflen bliver udsat for et stød, vil den øjeblikkeligt sende ham et signal, som han både kan se på et lille display og høre som et bip.

Nu er det nu. Den elektroniske kartoffel » bliver slugt « af kartoffeloptageren. Men ingenting sker. Absolut ingenting.

For en sikkerheds skyld skal testen gentages nogle gange.

»Det gik bare helt gelinde. Der var overhovedet ingen stød,« siger forsøgsteknikeren til Niels Esbjerg Jensen, der har stoppet kartoffeloptageren.

»Så er der altså ingen fejl på maskinen,« konstaterer kartoffelavleren med tilfredshed over, at hans arbejde er blevet godkendt.

Ansvaret ligger altså hos kartoflerne - for man skal ikke lade sig narre af knoldenes hårdhudede udseende. Nye kartofler kan være en meget sart størrelse.

»Det er bare en af de dage, hvor de springer. Nu har det regnet ret meget på det seneste, og vandindholdet er sikkert temmelig højt, så her kan selv en ganske let berøring få dem til at revne. Vi må nok bare vente et par dage med at tage resten op,« smiler Niels Esbjerg Jensen.




NYE KARROFLER - EN KLASSE FOR SIG


Nye kartofler sælges uden sortsbetegnelse, da sorten ikke er afgørende. Det nye består i, at de er umodne, små og friskopgravede.

»Nye kartofler« er ikke sorteret efter størrelse, det kan de ikke tåle.

For at få klassebetegnelsen »Nye kartofler« må højst hver tiende have stødmærker eller andre skader. De må kaldes nye som salgsbetegnelse indtil midt i august.

Herefter er kartoflerne modne.

Læs som PDF:



Artikel side 1

Artikel side 2

Artikel side 3

Se, hvad vi ellers skriver om: #forbrug, #landbrug, #klima og #kartofler