Dur fisk fra dåse?

Er der stor forskel på næringsværdien i fersk fisk og fisk tilberedt som hel- og halvfabrikata?
?

Jeg er ikke helt flink til at spise fiskemiddage af fersk fisk. Men jeg spiser gerne fiskekonserves, speget og røget fisk til frokost. Er der stor forskel på næringsværdien i fersk fisk og fisk tilberedt som hel- og halvfabrikata?

Barbara Villemoes, København S

Svar fra Per Brændgaard

Fisk på dåse er sundt. Konservering på dåse holder generelt godt på næringsindholdet i fisk. Nogle former for fiskekonserves indeholder dog også en del overflødigt sukker eller fedt. Det gælder blandt andet marinerede sild og karrysild. D

et er ikke så godt, hvis du vil spare på kalorierne. De fleste former for fiskekonserves tilsættes desuden en masse salt. En fordel ved frisk fisk er, at man selv kan bestemme, hvor meget man vil salte dem og tilberede dem med andre krydderier, der hjælper til at holde saltmængden nede.

Spis ikke for meget røget fisk, da den indeholder kræftfremkaldende stoffer. Det er ikke farligt ved moderat forbrug, men lad ikke for eksempel røget laks være den eneste form for fisk, du spiser. Du kan erstatte røget laks med f.eks. gravad laks. Men generelt er både fiskekonserves og færdigretter med fisk en god genvej til at få de anbefalede 200-300 g fisk om ugen.

Per Brændgaard er cand.scient. i human ernæring.

Se, hvad vi ellers skriver om: #fisk, #ernæring og #dåse