Det er meget svært at finde de gode vinduer i den danske vinduesjungle

Find vej i vinduesjunglen

Vinduer er en bygningsdel, vi kigger lige igennem. Derfor tager vi dem for givet. Alle børn tegner vinduer som noget af det første – et kors i en firkant. Men så enkelt er det ikke.
»Et vindue er en meget indviklet maskine, der er mindst lige så svær at konstruere som solceller og varmepumper,« siger arkitekt og energivejleder Christian Oxenvad fra Energitjenesten. Energitjenesten har ti kontorer landet over og rådgiver om energi. Tjenesten er en del af foreningen VedvarendeEnergi.
Der er et stort klimamæssigt potentiale i at gøre noget ved vinduerne. Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)  vurderer, at huse i gennemsnit har mulighed for at reducere varmeregningen 25-30 procent, og et af de største potentialer ligger i vinduerne.
»Hvis man udskifter de vinduer, der sidder i et gennemsnitshus i dag, til gode lavenergiruder, vil man kunne spare cirka 16 procent af forbrugernes samlede varmeregning. Men det koster også nogle penge at gøre det – og det skal man ikke være blind for,« siger seniorforsker i SBi Kim Bjarne Wittchen. For det koster nemt 100.000 kroner at sætte nye vinduer i en villa.
Når folk skal ud og investere i nye vinduer, møder de en jungle, der er svær at finde rundt i og endda kan være svær for håndværkere at navigere i.

ABC-mærker for vinduer er mangelfuld

Vinduerne er godt nok siden 2010 mærket med A, B og C, hvor et A-mærket vindue har det laveste energiforbrug – præcis som vi kender det fra for eksempel køleskabe. Og så burde det jo være enkelt at vælge et godt vindue.
»Men den nye mærkningsordning kan ikke bruges til at sammenligne vinduesløsninger set med forbrugerøjne. I nogle tilfælde er det lige før, mærkningsordningen bedrager folk,« siger Christian Oxenvad, der har arbejdet med vinduer og rådgivning i 14 år.
Mærkningsordningen kritiseres for at være til god gavn for vinduesproducenterne, der kan fremvise flotte energimærker, men ordningen hjælper ikke forbrugerne.

Mærkningen gælder kun standardvindue

Problemet med mærkningsordningen er, at A, B, C-mærket ikke bliver givet til det specifikke vindue, som forbrugeren køber, men til et standardvindue. Producenterne skal sende et såkaldt referencevindue ind til Teknologisk Institut, der giver A, B og C-mærket. Referencevinduet er meget stort, og der er ikke mange, der køber vinduer i den størrelse. Det store vindue får så enten A, B eller C-mærke alt afhængig af, hvor godt det er til at holde kulden ude og samtidig lade solens stråler komme ind og varme huset. Men når vinduesproducenter tager glasset og rammen fra referencevinduet og giver det nye dimensioner og flere rammer og sprosser, så ændrer varmetabet sig radikalt.
»Det betyder i nogle tilfælde, at de allerbedste vinduer slet ikke kan få et mærke,   og at halvdårlige vinduer i nogle tilfælde kan få mærket A. Derfor ender mange uden at vide det med at købe vinduer, der er for dårlige,« siger Thomas Kampmann, der er civilingeniør og arkitekt og ansat på Arkitektskolen i København.
Thomas Kampmann fortæller også, at flere vinduer, der tidligere var for dårlige til at blive godkendt, nu med den nye mærkning kan godkendes som C-mærkede vinduer.
»Mærkningsordningen er ikke bare ubrugelig – den er misinformation,« siger Thomas Kampmann.

Det burde ikke være så svært at mærke vinduer

I vinduesindustriens brancheorganisation er man generelt glad for ordningen. De synes, mærkningen fungerer godt, og håber, at ordningen også kan komme til at gælde i andre EU-lande. De oplever, at ordningen gør det nemt for forbrugeren at vælge de bedste nye vinduer i en udskiftningssituation, da et A-mærket vindue altid er bedre end en B-mærket, også når man ændrer på proportionerne i forhold til et referencevindue.
I Energistyrelsen, der har udarbejdet den frivillige ABC-mærkningsordning sammen med vinduesbranchen, siger chefkonsulent for Energi, Erhverv og energiøkonomi Peter Bach ligeledes, at mærkningsordningen godt kan bruges til at sammenligne kvaliteten af vinduer.
»Generelt er det sådan, at de vinduer, der er gode i standardstørrelse, normalt også er gode i andre størrelser. Man kan bruge mærkningen til at udvælge gode vinduer, og så skal man hente flere oplysninger om det konkrete vindue. Så mærkningen er en guide til forbrugeren. Og det skal være relativt simpelt, ellers kan fru Hansen ikke bruge det.«
Men han indrømmer også, at der kan være problemer med opdelte vinduer:
»Hvis man får vinduer med rigtig mange sprosser, så kan det være, at mærkningen ikke giver et retvisende billede.«

Det er muligt at mærke vinduerne på en bedre måde

Ifølge energivejleder Christian Oxenvad burde det ikke være så svært at vejlede forbrugerne, så de nemt selv kunne sammenligne vinduerne.
»Løsningen kunne blandt andet være en stor uafhængig hjemmeside, hvor der ligger kompliceret matematik neden under, men som er nem for folk at bruge. Så ville man kunne sammenligne og indtaste, om det var vigtigt, at vinduet lydisolerer, kan ventilere og så videre. Men lige nu er der kun én uvildig forbrugerrådgiver i landet med vinduesspeciale, og det er mig, men der bliver omsat for cirka seks milliarder kroner nye vinduer om året i Danmark, så det er jo ikke helt nok.«

I gamle dage kunne vinduerne holde i 100 år - i dag kan de typisk holde 20

Nye vinduer er ikke altid løsningen, når det blæser ind ad de lukkede vinduer eller trafikstøjen skal dæmpes. Hos Glarmesterlauget fortæller projektleder, arkitekt Robert Lau, at både håndværkere og forbrugere er meget i tvivl om, hvornår det kan betale sig at skifte et eksisterende vindue eller eksempelvis nøjes med at udskifte ruden eller efterisolere med en forsatsrude.
»Mange gange er der både ud fra et energimæssigt, økonomisk og støjmæssigt perspektiv bedst ide i at restaurere et eksisterende vindue,« siger Robert Lau.
Det koster cirka en tredjedel at udskifte ruderne i forhold til at udskifte hele vinduet, og energiforbedringen er den samme.
»Vinduer bør normalt kun udskiftes, hvis de er i ringe stand. Man kan ofte spare meget på varmen ved at renovere de gamle vinduer og udskifte glassene frem for at udskifte hele vinduet. Der sidder godt gammelt træ i mange gamle vinduer. Og det er ikke en rar tanke bare at rive de gamle kernetræsvinduer ud. Så i det opfang, man kan renovere de gamle med nye glas eller forsatsvinduer, er det nok i en ældre bygning at foretrække,« siger Kim Bjarne Wittchen, der er seniorforsker i Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet.
I gamle dage var træet i vinduerne af en ekstremt høj kvalitet og kunne holde i 100 år, eller måske flere hundrede år. I dag er der meget stor forskel på, hvor længe nyproducerede vinduer kan holde, men typisk kan de kun holde 20 år.