FOKUS
spareråd
Kylling indeholder - ligesom andre former for kød - masser af protein, som er en livsvigtig del af vores kost.
Når du vælger magert kød frem for kød med højt fedtindhold, får du de gode næringsstoffer fra kødet, men ikke så meget mættet fedt. Kylling har et lavt fedtindhold.
For meget mættet fedt i kosten kan være med til at øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
Der er stor forskel på næringsholdet i kylling med og uden skind. Tilberedningen spiller også en stor rolle.
Næringsindhold per 100 g spiselig del:
Rå kylling med skind
173 kalorier
18 g protein
11,3 g fedt
Rå kylling uden skind
128 kalorier
19,3 g protein
5,6 g fedt
Stegt kylling med skind
194 kalorier
24,2 g protein
10,8 g fedt
Friturestegt kylling
259 kalorier
28,3 g protein
16,3 g fedt
Kogt kyllingebrystfilet uden skind (pålæg)
111 kalorier
20,4 g protein
2,8 g fedt
Kilde: DTU Fødevareinstituttet Fødevaredata
Ernæringseksperten peger også på, at kyllingekød er lyst og ikke rødt. Ifølge kostrådene skal vi holde igen med rødt kød fra firbenede dyr, fordi der er en sammenhæng mellem udvikling af nogle typer af kræft og det at spise meget rødt kød.
Kylling indeholder - ligesom andre former for kød - masser af protein, som er en livsvigtig del af vores kost. Du kan sagtens få vegetabilsk protein fra blandt andet bønner og linser, men proteiner fra dyreriget har en god kvalitet og et højt niveau af essentielle aminosyrer, der er nødvendige, for at vores krop fungerer normalt.
Når det handler om vitaminer og mineraler, får vi blandt andet niacin, B-12, fosfor, kalium og selen, når vi spiser kylling.
Kylling kræver tilberedning med omtanke og en god opskrift. Ellers kan den sunde spise blive en tør og smagsfattig omgang på grund af det lave fedtindhold.
Hvis du vil spare på fedtet, spiller tilberedningen også en afgørende rolle. Kylling stegt på pande er mere fedtholdig end en ovnstegt kylling, og du kan skrue yderligere ned for fedtindtagelsen ved at lade være med at spise skindet. Kogt kyllingekød er meget magert, men menuens samlede energiregnskab ændrer sig naturligvis, hvis du hælder fløde i sovsen.
Denne artikel er sponsoreret og lavet i samarbejde med De 5 Gaarde.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10