Den glemte hedvin

Hedvine som portvin, sherry og madeira har aldrig genvundet deres tidligere folkelige popularitet. Det er synd og skam. Hedvinenes verden er eventyrlig og værd at kaste sig ud i

De fleste over 40 kan med et enkelt tilbageblik med garanti genkalde sig smagen af sur sherry hos en bedstemor eller gammel tante. Flasken stod bagest i et skab og kom kun frem ved særlige lejligheder, hvorfor den havde stået der alt for længe og var blevet dårlig. Men man sagde ikke noget. Heldigvis fik man den serveret i fingerbølsmå glas.  

IKKE FOR VENSTREORIENTEREDE HIPPIER.

Siden gik det altså galt. Af mange forskellige grunde. Hvor hedvine i rigtig gamle dage primært havde været en højborgerlig ting, som overklassen godt ville betale penge for, så medførte efterkrigstidens optur en introduktion af disse vintyper i andre sociale lag. Dette forøgede selvfølgelig efterspørgslen, og her kunne kvaliteten ikke altid følge med. Også fordi de fleste ikke var villige til at betale, hvad en rigtig god flaske hedvin egentlig skulle koste dengang.

PORTVINEN OPFUNDET AF HAD.

Der knytter sig som regel de mest fantastiske røverhistorier til forskellige vine og spiritustypers oprindelse og udvikling. Portvin er opfundet via englændernes og franskmændenes had til hinanden. For at genere Frankrig indførte England brandskat på franske vine i midten af 1600-tallet. I stedet begyndte man at indføre mere og mere portugisisk, og for at den skulle kunne klare sejlturen, tilsatte man lidt brandy. Senere fandt man ud af at tilsætte neutral alkohol midt under gæringen, hvorved denne stopper, og vinen udvikler sig til den søde drik, vi kender som portvin i dag.

SHERRY-COMEBACK.

I Spanien, hvor det i hundredvis af år var det naturligste i verden at drikke et glas sherry som aperitif sidst på eftermiddagen eller før middagen med lidt snacks til, stod hele sherrybranchen over for det kæmpe problem i 70’erne, at unge mennesker ikke længere syntes, det var smart at drikke sherry.

MADEIRAENS SKÆBNE.

Madeira har næsten lidt en endnu værre skæbne end sherry, og Danmark kan ikke helt sige sig fri for at have en anpart i miseren. Madeira fremstilles på den portugisiske ø af samme navn, som ligger vest for Marokko, et godt stykke ude.

ANDRE HEDVINE.

Der dukker efterhånden flere og flere hedvinstyper op på hylderne hos både vinhandlere og supermarkeder. Det er svært at følge med, men de er alle værd at prøve. Blandt de mest almindelige herhjemme kan kort nævnes:

• 
 Vin doux naturel. Sødme er netop naturlig, fordi den opnås (som med anden hedvin) ved at stoppe gæringen, ikke ved at tilsætte sukker. Der findes både rød vin doux naturel som for eksempel mærket Mas Amiel og typen Banyuls, og der findes hvide som for eksempel typen Muscat de Mireval. Hvor de røde er gode til for eksempel chokoladedesserter, er de hvide perfekte til frugttærter.

• 
Også italienerne laver søde vine. Både røde og hvide. En særlig fin type hedder Recioto. Den stammer fra Veneto (området omkring Venedig). Den røde udgave er faktisk en amaronevin, som ikke har fået lov at gære færdig. Druerne har (som med amarone) først tørret på sivmåtter for at opnå den karakteristiske koncentrerede smag, derefter er de blevet presset. Både den røde og den hvide Recioto er dessertvin.

Se, hvad vi ellers skriver om: #forbrug, #alkohol og #vin