Broderi: Når man maler med garn

Klokkestrengen var den største skræk

»Min mor broderede, og jeg syntes, det var meget grimt. Min største skræk var at få en klokkestreng. I dag opkøber jeg klokkestrenge og går på den klassiske broderiskole,« siger Lene de Fine Skibsted, da præsentationsrunden når til hende.

Hun går på den seksårige klassiske broderiuddannelse i Haslev, men trænger til et broderimæssigt frikvarter og har meldt sig til workshoppen i de frie stings tegn under overskriften »Tre sting 1000 muligheder«.

Vi er til broderiworkshop på Møn hos håndarbejdslærer Karen Marie Dehn, der vil have broderi til at give mening i 2013:
»Broderi har et lidt støvet look, men det vil jeg gøre op med. Brug det. Oldemors duge skal ud af skabet. Vi skal tegne og male med nål og tråd.«

Jonglerer med tre sting

De frie sting, hvor der hverken skal følges opskrifter eller tælles,  står i skarp kontrast til stramajbroderiet og korsstinget, som flere af kursisterne er bekendte med. I dag er der ingen regler. Og kursisterne lærer tre sting, de kan jonglere med, som de vil.

De ti kursister, der er alt fra førstegangs brodøser til meget erfarne i nål og tråd, er samlet om et stort arbejdsbord tæt pakket med tråd, garn, nåle, sakse, rammer, knapper, perler, pailletter og kaffekrus.

Lene de Fine Skibsteds sykasse med garn er så sirligt ordnet, at flere er henne og beundre de 16 rum med broderitråd sorteret i over 100 nuancer. Kassen er i skarp kontrast til underviser Karen Marie Dehns sykasser, hvor garnet er viklet sammen i en grad, der leder tankerne i retning af orkan.

Roen breder sig

Efter halvanden time forstummer småsnakken pludselig, og koncentrationen sænker sig over rummet. Alle har fået tråd mellem hænderne og sidder nu og knokler med at skabe hver sit lille motiv af franske knuder, fladsting og stikkesting. På forunderlig vis kan man allerede efter en halv times arbejde se personligheden i kvindernes broderier.

Lizzy Holm med de turkis briller og stort rødt hår broderer en avantgarde blomst i neonpink, lilla og skriggul. Og Freja Løvgren i en sart lyserød kjole og en fin lyserød blomst i de lyse slangekrøller broderer enkle små hjul i hvid, rosa og sart lyserød på et stykke hvid uld, der skal blive til en mobilholder.

»Det er super fint at lave noget, der er småt, hurtigt at lave, og som giver glæde. For jeg har så mange store projekter derhjemme, der ligger og giver dårlig samvittighed,« siger Freja Løvgren, der lever op til Karen Marie Dehns ideal om, at man helst skal være lidt imponeret over sig selv, når man broderer.

Håndværket er gået tabt

»Jeg havde ikke troet, det ville være muligt at lave en broderiworkshop for ti år siden. Men broderi er oppe i tiden,« fortæller Karen Marie Dehn.

Hun kan specielt godt lide broderiet, fordi det er nemt at improvisere, og hvis man laver fejl, behøver man ikke altid at pille op, ofte kan man finde en fin måde bare at brodere oven på.

Større frihed i broderiet

»Broderiet er meget anderledes end at sy. Her er meget større frihed, fordi tøjet ikke skal tilpasses og sidde rigtigt. Man kan nemmere småsnakke og arbejde samtidig, og så hjælper man hinanden,« siger Karen Marie Dehn.

Snakken går lystigt rundt om bordet og springer fra samtale om den lokale skoles lærere til at savne at være forelsket i et projekt og lander hos Tine Sørensen, der har forsøgt at brodere en ugle.

»Min ugle har forvandlet sig til en ko,« siger hun og hentyder til, at konturerne af uglen kom til at ligne hovedet på en ko. Nu får den franske knuder som krøller i panden og store blå koøjne.

Helle Bagger Olsen er heller ikke helt tilfreds med sin engel, der synes at have »vand i hovedet«. Men den får et stort sølvfarvet hår og ender med slet ikke at se deform ud.

For alle aldre

Karen Marie Dehn fortæller, at der både kommer yngre og ældre kvinder på hendes håndarbejdsworkshops. Nogle for at hente inspiration og supplere, hvad de allerede ved. Men også en del yngre kvinder, der knap kan tråde nålen.

»Det er jo sjovt, nej, det er faktisk tragisk, at en hel generation ikke kan lave håndarbejde – de kan hverken sy, brodere eller strikke, fordi de ikke har lært det af deres mødre. Jeg møder mange unger kvinder i dag, der har lært at strikke på YouTube. De kan kun strikke på engelsk og kan ikke følge en dansk opskrift,« siger Karen Marie Dehn.

I løbet af de seks timer, kurset har varet, har de fleste jamret lidt, imponeret sig selv og mindst lært tre typer sting samt skabt noget, de gerne vil have med hjem og bruge. Totalt fordybet i sit englebroderi får Helle Bagger Olsen opsummeret forløbet meget godt med dette udsagn henvendt til englen, hvis højhælede sko driller:

»For helvede... Undskyld.«

Og ti sekunder senere: »Jeg synes altså, det er hyggeligt, det her.«