Betalingsservice

Aflad. Man kan ikke bare betale sig til en god samvittighed. Den skal overvejes hver dag.

Det må være dejligt at være katolik.
Tænk engang bare at opføre sig, som man vil, gå til bekendelse og så klare hele skyldsspørgsmålet med en omgang bøn og nogle tændte stearinlys. Det lyder altså nemt.

Men selv om man ikke længere skrifter eller kan købe aflad i folkekirken i Danmark, så kan vi stadig finde det i samfundet i stor stil.
Vi ved alle sammen godt, at det øger forureningen, når vi flyver til fjerne egne i stedet for at cykle i sommerhus i ferien. Men så får vi heldigvis mulighed for at betale en ekstra miljøafgift, for så kan vi bilde os selv ind, at vi slet ikke forurener.
Og det er også ganske normalt, at man betaler penge til et barn i et uland gennem en hjælpeorganisation. Så får man et pænt billede af en fattig, man kan hænge op på køleskabet, så man hver morgen bliver mindet om, hvilket godt og givende menneske man er.

Jeg kender endda mennesker, som ikke brød sig om det barn, de fik mulighed for at støtte på en af hjælpeorganisationernes hjemmeside, og derfor ventede med at støtte, til de kunne få et andet barn. Det barn, som fik støtten, er nok ligeglad, men det viser noget om, at støtten i hvert fald ikke kun er for de fattige børns skyld.
Jeg har ikke selv købt sådan en afladsneger, men jeg kender masser, der har. Og de er bestemt ikke dårlige mennesker – tværtimod. Men det er bare et klart billede på, hvordan vi let klarer moralen over betalingsservice, og så kan vi igen gøre, hvad vi vil.
Det er faktisk nemmere end at være katolik.

Der er jo ikke noget i vejen med at støtte gennem diverse organisationer. Slet ikke.
Men der er noget i vejen, når man i stedet for at leve op til – eller forsøge at leve op til – sine idealer lever, som man nu finder nemmest, og så bare betaler sig fra skylden og til den gode samvittighed.

Jeg kender det selv fra mit medlemskab af motionsklubben. Betalingen bliver klaret automatisk, men jeg kan dårligt huske, hvordan der ser ud, og det giver mig ingenlunde den nødvendige motion.
På samme måde er moral og etik ikke noget, der skal findes frem til festtaler og hænges op på køleskabet. Det skal vise sig i hverdagen i ens handlinger.

Og der er noget nærmest ulækkert over tanken om, at man bare kan købe sig fra det. Næstekærlighed og ansvarlighed er ikke noget, som de fattige skal udvise, mens de rige kan betale sig fra det. Det er noget, alle skal udvise.
Dertil kommer, at det er farligt at begynde at prissætte moralen. For hvis man kan gøre, hvad man vil, blot man betaler til en fattig, hvad kan man så ikke tillade sig, hvis man betaler til en hel landsby?

Men opfat nu ikke dette som en opfordring til ikke at støtte. Det ville være synd for den fattige afrikaner, der ikke kommer til at hænge på køleskabet. Men husk, at det at være et godt menneske ikke kun kan klares over betalingsservice.

Se, hvad vi ellers skriver om: #klumme