Baggrundsartikel: Kampen om det livsvigtige vand

Tænk hvis der ikke kom vand ud af hanen! Det rene drikkevand bliver en mangelvare i verden - og måske også i København.

Når talen falder på klimaforandringer, kommer begrebet CO2 op som det første. I hvert fald, hvis samtalen finder sted i Danmark. I resten af verden afføder debatten om klimaets forandringer diskussioner om vand.

For meget vand og for lidt vand. Mangel på rent drikkevand og oversvømmelser er de første mærkbare konsekvenser af klimaforandringerne i verden.

FN vurderer, at vandmangel vil ramme tre milliarder mennesker i verden i takt med, at temperaturerne stiger, ørkenerne breder sig og gletsjerne og sneen på bjergtoppene smelter. I dag lider 1,5 milliarder mennesker allerede under mangel på rent drikkevand.

Hydrolog ved GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Hans Jørgen Henriksen fortæller, at knaphed på vand i høj grad også skyldes, at vi bliver flere på jorden: »Samtidig med at klimaforandringerne bringer udfordringer med vand med sig, er den allerstørste udfordring, at vi har et stigende vandforbrug i verden. Vi bliver flere og flere mennesker, der alle bruger vand. Og mange bliver samtidig rigere, og så bruger vi endnu mere vand per indbygger.« Eksempelvis vil vandforbruget per person i Europa kun stige en smule indtil 2070, fordi vi ikke bliver meget rigere.

Men i Afrika vil vandforbruget stige til det firedobbelte per person i samme periode.

Det er især produktionen af vores fødevarer, der bruger meget vand. Landbruget står globalt set for omkring 70 procent af alt vand brugt af mennesker. Industri og energi står for 20 procent. Det er altså kun en meget lille del, der går til husholdninger og drikkevand.

Den globale befolkningstilvækst, økonomisk udvikling og en voksende appetit på kød og mælkeprodukter har fået den menneskelige efterspørgsel efter vand til at stige til det seksdobbelte på 50 år.

Ud over at mennesker bruger vand, så » bruger « naturen og dyrene også vand, og derfor er knaphed på vand mange ting, siger Hans Jørgen Henriksen, der forsker i forvaltning af vandressourcer. Han mener egentlig ikke, problemet er mangel på vand, men fordelingen af vandet, og at vandet ofte er på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt og i de forkerte mængder: »Selv om rent vand er en begrænset ressource, så burde der være nok til både os mennesker, vådområder, landbruget og dyr. Problemet er, at selv om man mange steder har nok vand, kommer det ikke hen til de mennesker, dyr eller naturområder, der har brug for det, fordi der mangler brønde, landbruget bruger alt vandet, eller vandet bliver forurenet af industrien.«

Når vandkrig bliver skarpladt

Der er allerede udkæmpet mange krige for retten til olie, men hvad med vandkrige? Vandkrig leder tankerne hen på børnefødselsdag, boller og lagkage. Men vandkrig kan meget snart få en anden klang. Ban Ki-Moon, FNs generalsekretær, har i begyndelsen af 2008 advaret FNs Generalforsamling mod fremtidige væbnede konflikter over rettigheden til vand.

»Mange af verdens aktuelle konflikter får deres brændstof og skærpes af mangel på vand, og klimaforandringerne gør det kun værre,« siger Ban Ki-Moon, der bl. a. nævner vandkonflikter i Kenya, Darfur og Tchad.

En af verdens andre store vandkonflikter står mellem Indien og Pakistan om retten til Kashmir. Der er mange grunde til denne konflikt, men måske er den vigtigste retten til vand. Floderne, der løber fra Himalaya gennem Kashmir og videre til Indien og Pakistan, er altafgørende for begge lande. Drikkevand, industri, landbrug, sundhed og i det hele taget økonomisk udvikling afhænger af adgangen til det rene vand.

Vandkrig er ikke noget nyt fænomen. Eksempelvis har egyptere, etiopiere og sudanesere de sidste 2000 år kæmpet om retten til vandet i verdens længste flod, Nilen. Risikoen for endnu en vandkrig mellem landene omkring Nilen hænger stadig i luften. Egypten og Sudan har været i væbnet krig om vandet i Nilen, og Egypten har mere end én gang sagt, at de er villige til at gå i krig for vandet i Nilen.

Ud over at de relativt fattige lande som Sudan, Tchad, Pakistan og Indien oplever begrænset adgang til rent ferskvand, rammer knapheden også rige lande. Det sydlige USA har de seneste par år været ramt af tørke. For at sikre at der er tilstrækkeligt med drikkevand til alle, har man forbudt overflødigt vandforbrug. I Texas står det så galt til, at politiet har patruljeret i flere byer for at stoppe folk i ulovligt at vande deres haver og på anden måde pjaske de dyrebare dråber væk.

Selv i det ellers så våde Storbritannien er vand blevet en knap ressource i den tætbefolkede sydøstlige del. Her er man ved at bygge Storbritanniens første afsaltningsværk, der skal lave havvand om til drikkevand til befolkningen i London og den sydøstlige del af landet. Værket er færdigt i marts 2010 og vil kunne levere 25 millioner liter om dagen. Det skal dog nævnes, at afsaltning ikke er lutter fryd og gammen, da metoden er stærkt energiforbrugende.

At lide af vandmangel kan være en dyr oplevelse, det oplevede cyprioterne sidste år. I Cypern blev der importeret for 370 millioner kroner rent drikkevand i 2008.

I Kina har de fundet alternative » løsninger « på vandmanglen.

Her skyder fly skyer ned med tøris, der får vandet i skyerne til at kondensere, dvs. samle sig, og falde som regn. Her er der konflikter mellem regionerne, hvor nogle regioner mener, at andre regioner stjæler det vand, der retmæssigt tilhører dem, ved at » skyde « skyer ned.

Knaphed på vand i Danmark?

Klimaforandringer vil bringe mange vandproblemer med sig i verden, men vi kan også forvente udfordringer i Danmark, fordi vi pludselig får meget regn. Det kræver en tilpasning, så vi ikke får oversvømmelser og oversvømmede vandboringer, fortæller Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA, Dansk Vand-og Spildevandsforening.

Samtidig med, at der vil komme mere regn, vil der stadigvæk være steder med for lidt vand.

»Vi vil kun lokalt opleve knaphed på vand i Danmark i fremtiden. Men man kan godt sige, at der allerede nu er knaphed på vand i København. Samtidig med, at der er grundvand nok til hele befolkningen i Danmark,« siger Carl-Emil Larsen, der også er formand for IWA's, International Water Associations, danske nationalkomité.

Så selv om vi i Danmark ikke på landsplan lider af vandmangel, ligner vores situation den, man også ser i verden: hvor der overordnet set er nok vand til alle, men ofte på de forkerte steder.

»Allerede i dag henter man vand til København langt ude på Sjælland. Det samme gælder for Esbjerg, der også får sit vand fra områder 30-40 kilometer væk. Det helt ekstreme ville være at hente vand fra den jyske hede til København, selv om det sagtens kan lade sig gøre rent teknisk at pumpe vand fra Jylland til København,« siger Carl-Emil Larsen.

Det fremgår også af verdenskortet her på siden, at adgangen til drikkevand er meget skævt fordelt nu og om 40 år. F. eks. bor 73 procent af verdens befolkning i Afrika og Asien, der tilsammen kun råder over 45 procent af verdens drikkevandressourcer, og verdens største samlede mængde af ferskvand ligger på Antarktis, hvor der kun bor en god håndfuld forskere.

Verdens ferskvand forsvinder ikke fra jorden, når vi bruger det, men indgår i et kredsløb, hvor eksempelvis regn bliver til grundvand, spildevand renses og bliver til grundvand etc.

Men der er ingen, der ved, præcis hvor meget af vores vand vi kan tillade os at bruge, så vi er sikre på at have en konstant mængde til rådighed, og så det ikke går ud over naturen.

Læs som PDF:



Artikel side 1

Artikel side 2

Artikel side 3

Artikel side 4

Se, hvad vi ellers skriver om: #forbrug, #miljø, #kultur, #udland og #vand