Bag dit eget rugbrød uden surdej
Rugbrød uden surdej
Bag brødet i en sandkageform eller i en mindre rugbrødsform
1 rugbrød
2 dl knækkede rugkerner
3 dl vand
2 dl øl
3 dl kærnemælk
1 tsk. fint salt
En kvart pakke gær
2 dl solsikkekerner
1 dl hvedemel
6 dl rugmel
Lidt sesamfrø som drys
Kom rugkerner og vand i en gryde og kog op. Lad simre 2-3 minutter under låg.
Kom de kogte rugkerner i en skål. Rør øl, kærnemælk og salt heri.
Smuldr gær heri og rør nu solsikkekerner, og de to slags mel heri.
Rør dejen rigtig godt og længe.
Kom dejen i en smurt form og glat ud.
Prik huller i dejen med en gaffel og dæk med film.
Lad brødet hæve i en og en halv time.
Sæt ovnen på 200 grader og bag brødet i en time og femten minutter.
Tag brødet ud og lad det afkøle helt, før du skærer det i skiver. Pak det ind i viskestykke, hvis du ønsker en blød skorpe.