Antibiotikaforbruget til svin er steget

Forbruget af antibiotika er steget med 10 % i landbruget fra 2008 til 2009. Svinene står for 80 % af forbruget. Hvorfor får svinene så meget antibiotika?

Svineproduktionen udgør 84 % af den danske kødproduktion. Når man ser på forbruget af antibiotika per kilo kød, som produceres i Danmark, bruges der mere antibiotika til svin end til fjerkræ og oksekød.

Nogle af forklaringerne hænger sammen med, at svinene går tæt sammen, og de skal vokse meget hurtigt. De bliver vænnet hurtigt fra og bliver taget fra soen – faktisk lidt for hurtigt til, at deres tarmsystem er klar til det. Fordi de skal vokse så hurtigt, har de mange foderskift, og det slår deres tarmflora ud, og så får de diarré. 80 % af antibiotika bruges til at behandle mave-tarm-lidelser hos grisene.

Størstedelen af forbruget af antibiotika til kvæg er forbundet med mælkeproduktionen, og ikke decideret kødproduktion. Køerne elver mange år før slagtning og rammes oftest af yverbetændelse, men det giver et relativt lille forbrug af antibiotika per leveår. Kalvene får hyppigt luftvejsinfektioner tidligt i livet, hvor deres kropsvægt er lav, og det betyder, at der bruges relativt lidt medicin.

I fjerkræproduktionen har vi et meget lavt forbrug af antibiotika sammenlignet med andre lande, fordi vi har tradition for en meget hygiejnisk produktion. 

Hvad betyder brugen af antibiotika for svinenes sundhed?

I første omgang er det jo godt for svinene at blive behandlet, når de er syge. Problemet er, at svinenes bakterier og sygdomme bliver resistente over for antibiotika. Det mindsker mulighederne for at behandle sygdomme hos svin med de almindelige typer antibiotika.

Vi ville meget gerne have, at landmændene gør mere forebyggende, i stedet for at behandle. Også selv om det ofte er dyrere at eksempelvis vaccinere end at behandle.

For en bestemt type antibiotika – cefalosporiner - er der sket et fald. Hvorfor det?

Cefalosporiner er bredspektret antibiotika, som er interessante, fordi de betragtes som kritisk vigtige for os mennesker. Man bruger dem eksempelvis, når folk kommer ind med en blodforgiftning, og man ikke ved, hvad de fejler, men det skal bare virke her og nu.

Forbruget af dem er steget i svineproduktionen siden 2001, men nu er det faldende, og det er meget positivt. Der har været meget fokus på dem, fordi de menes at give stor risiko for udvikling af en særlig type multiresistens, ESBL. Denne resistens er blevet mere udbredt siden 2004. Seneste tal viser, at 11 % af slagtesvinene huser almindelige tarmbakterier med denne type resistens.

Det er bekymrende, hvis både svin og mennesker bliver bærere af denne type resistens, fordi det vil betyde, at en lang række antibiotika ikke længere kan bruges. Når ESBL bliver udbredt, har man kun et antibiotikum tilbage, når man skal behandle kritisk syge mennesker.

At brugen af cefalosporiner er faldet, er meget positivt. Men samtidig er den kraftige stigning i forbruget af antibiotika bekymrende. Fordi det øger den generelle resistens i svinesygdommene, og det kan blandt andet ende med, at der ikke er så mange muligheder for at vælge medicin tilbage, når svinene skal behandles. Og at man kan blive nødt til at bruge de kritisk vigtige antibiotika som cefalosporiner.

Hvad betyder det for os mennesker, som spiser svinene?

De resistente bakterier overføres til os mennesker via maden. Så hvis vi får en salmonellainfektion (eller andre bakterier som smitter direkte fra dyr til menneske), så er der den umiddelbare effekt, at der er mindre chance for at behandle den.

De resistente bakterier kan også sidde i bakterierne i vores tarmflora og vente på, at vi bliver syge. Nogle af bakterierne kan være sygdomsfremkaldende i sig selv, andre kan hoppe over på en sygdom, og overføre resistensgenet til dem. Og så har man pludselig en sygdom, som er blevet resistent overfor en bestemt type antibiotika.

På længere sigt bliver der mere resistens over for antibiotika hos mennesker, og så er vi nødt til at bruge de kritisk vigtige typer antibiotika for at behandle sygdomme, som burde kunne klares med en mere almindelig type antibiotika.

Bruges antibiotika kun til at behandle syge svin eller også forebyggende?

Lovgivningsmæssigt må landmændene ikke give antibiotika forebyggende, men de må gerne have noget liggende til forventet sygdom. Og når der er tegn på forventet sygdom, så kan de give det.

En medvirkende forklaring på det stigende forbrug kan godt være, at flere landmænd medicinerer via svinenes drikkevand. Det har den fordel, at man er sikker på, at de syge svin behandles – i det syge svin gerne vil drikke, men ikke altid vil spise. 

Problemet med massemedicinering via foderet eller drikkevandet er, at det ikke kun er den syge gris, som får medicin. Og det er heller ikke nødvendigvis kun en grisesti, som medicineres, men ofte flere fordi foderanlægget går til flere stier. Og vandanlæggene dækker endnu flere stier, dvs. at endnu flere grise får medicin.

Hvad bliver der gjort for at begrænse mængderne af antibiotika i landbruget?

I 2010 har Fødevarestyrelsen sat en »Gult kort«-ordning i gang. Den medfører, at de landmænd og dyrlæger, som har det højeste forbrug af antibiotika, får et »gult kort«. Og så skal de lægge en plan for, hvordan de vil nedbringe forbruget.

Mange europæiske lande registrerer ikke forbruget af antibiotika på nationalt plan, men det skal alle EU lande fra 2011. Og det at få det synliggjort er første skridt mod at gøre noget ved det.

Kan man overhovedet få en flæskesteg fra en gris, som ikke har fået antibiotika?

Økologiske svin blive ikke presset så hårdt. De skal ikke vokse så hurtigt, de har nogle blidere foderskift og en senere fravænning. Økologiske grise får derfor meget mindre antibiotika. Og der vil være grise, som ikke har fået antibiotika i løbet af deres levetid. Hvis en gris behandles mere en end gang i sin levetid, må den ikke sælges som økologisk.

En nylig undersøgelse, QUALYSAFE, viser, at forbruget af antibiotika til de fritgående svin minder om forbruget til de konventionelle svin om vinteren og om de økologiske om sommeren.

Hvad kan man gøre, hvis man som forbruger vil have svin med så lidt som mulig antibiotika?

Så skal man helt klart vælge økologisk svinekød. Og dansk svinekød frem for importeret. For selv om der næsten ikke længere er forskel i forekomsten af resistens i dansk og importeret kød, så er der stadig mindre resistens i det danske kød (overfor et andet kritisk vigtigt antibiotikum, fluoroquinolon).

Generelt er der også mere kontrol af det danske kød, og vi har i mange år haft overvågning af både resistens og forbrug af antibiotika.