Hvordan er din holdning til kræsenhed i restauranten?
Ganske åben. Jeg synes, at det er forkert at diktere, hvad andre mennesker skal spise. Hvis der er en råvare eller to, som en gæst ikke bryder sig om, så hiver jeg dem gerne ud af retten.
Hvad med børn?
I forhold til børn har jeg det faktisk helt anderledes med kræsenhed. Jeg synes, at de skal udvidde deres horisont og smage på nyt mad. Vi laver ikke børnemad her på restauranten. Men vi laver gerne en børneudgave af det, de voksne spiser. Så skiller vi råvarene ad på tallerknen, hvis der eksempelvis er en kraftig sauce eller en stærk råvare, så ligger vi det for sig. Det vigtigste er, at børnene smager.
Hvordan oplever I forældrene i forhold til barnets kræsenhed?
Det er ofte sådan med børn og ældre menneskers kræsenhed, at det er en anden, der siger: ”Det spiser han ikke”. Konen eller forældrene. Men bare fordi man ikke bryder sig om en overkogt gulerod derhjemme, behøver det ikke betyde, at man ikke kan lide en sprød, spæd gulerod hos os. Ofte virker det til, at det er vigtigere for forældre, at deres børn bare spiser noget, end at de udvidder deres horisont ved at smage noget nyt. Og børn er jo ikke dumme, hvis de får lov at spise det samme sikre mad derhjemme – hvorfor skulle de så gøre noget andet på vores restaurant?
Hvad er den vildeste kræsenhed, du har stødt på i din restaurant?
Vi havde besøg af et barn, som startede med at sige: ”Jeg drikker kun cola”. Og hver gang vi serverede noget for hende, sagde hun uden at have smagt på det: ”Det der smager ikke godt”. Der tænkte jeg altså, det her er frisk stenbiderrogn, det smager fantastisk! Nu må du simpelthen tage dig sammen og smage på det! Men det er jo op til forældrene.
Er der noget, som du selv ikke kan lide?
Bitre råvarer som valnødder, tranebær, grape og humle har jeg det svært med. Derfor kan jeg godt forstå, når mine gæster har en smag eller råvare, de ikke bryder sig om.
