8 overraskende ting, du ikke vidste om Knorr og tørrede fødevarer
Tørrede grøntsager kræver mindre transport
Tørrede grøntsager som tomat, løg og krydderurter findes i mange af Knorrs produkter, og der kan være gevinster for klimaet i at kombinere tørrede fødevarer med friske ingredienser fra lokalområdet:
Ferske grøntsager indeholder masser vand. Når man tørrer dem, forsvinder vandet, og så fylder de markant mindre. For eksempel går der 20 ton friske tomater til 1 ton tørret tomat – forskellen er vand. Det slipper man for at transportere, og derfor kræver det færre lastvogne at fragte tørrede grøntsager fra producenten til forhandlerne og forbrugerne.
Kilde: Knorr
Tørring er en ældgammel konserveringsmetode
Tørring af madvarer er en naturlig og ældgammel konserveringsmetode, som er blevet brugt til både frugt, grønt, fisk, kød og svampe – længe før køleskabet dukkede op.
»Vi behøver ikke at tilføje nogen konserveringsmidler, og processen beskytter den naturlige smag,« siger Kirstine Hovgaard, brand manager hos Knorr.
Når man trækker vand ud af fødevarer, forlænges holdbarheden, og der skal ikke bruges energi til frost eller køling – hverken under transporten, i butikkerne eller hjemme i dit køkken.
De dehydrerede fødevarer er robuste og kan som regel emballeres ret enkelt. Indpakningen behøver derfor ikke at fylde alverden – hverken under fremstillingen, transporten eller i din skraldespand.
Så hvis du synes, at tørrede grøntsager lyder som astronaut- eller campingkost, er den god nok: Det er let og kompakt at have med, og du tilsætter først vand eller andre væsker, når maden skal tilberedes.
Kilde: Knorr
Knorr behøver ikke at være kødmad
Knorr er kendt for sine måltidskits, krydderiblandinger og saucer, som gør det muligt at opnå den rette smag og lave mad uden selv at skulle skrælle og snitte alle råvarerne til lasagnen, spaghettisovsen og bearnaisen.
Du kan godt servere lasagne, spaghetti bolognese, boller i tomatsauce eller chili, uden så meget kød, som du måske hidtil har brugt.
Du skærer en solid luns af madens klimabelastning ved at droppe kødet eller skrue ned for mængden af det og i stedet bruge sæsonens friske grøntsager og proteinrige bønner, linser, kikærter mm.
Kilde: Knorr
Tørre fødevarer kan betyde mindre madspild
De tørrede fødevarers lange holdbarhed kan være med til at minimere madspild. Får du kun brugt det halve af en pakke eller pose, kan du bruge resten en anden gang, og det behøver ikke lige at være en af de nærmeste dage.
Ifølge Michael Minter, som er leder af tænketanken Concitos program om fremtidens fødevarer, kan man ikke generelt udråbe produkter med tørrede grøntsager som bæredygtige.
»Der er mange forskellige ting, som spiller ind: Hvordan er de enkelte råvarer dyrket og tørret osv. Men madspild, transport og køling af mad vejer tungt i klimaregnskabet, og der kan det i nogle tilfælde være en god løsning at bruge tørrede ingredienser sammen med årstidens friske råvarer, da de som regel er lettere at håndtere og opbevare og giver mindre madspild,« fastslår han.
Kilde: Concito
2/3 af alle danskere bruger Knorr
Det er ikke alle, som praler lige højt med, at et Knorr-produkt bidrager til deres velsmagende lasagne eller sovs. Men bare rolig – du er langt fra alene om at købe Knorr: Rigtig mange griber ud efter smutvejsløsninger som måltidskits, bouillonterninger og pulversaucer i køkkenet. Knorrs produkter når ud til 2/3 af alle danskere i løbet af et år. På verdensplan nydes firmaets produkter dagligt af 320 millioner mennesker.
Kilde: Knorr
Knorr bruger 7 procent af klodens tomater
Knorr aftager en meget stor del af råvarerne fra verdens landbrug. 7 procent af alle industrielt forarbejdede tomater havner i Knorr-produkter som tomatpulver og tomatpuré. Alle grøntsager og urter i Knorrs produkter bliver dyrket under solen og høstet i sæson, når de er bedst.
Kilde: Knorr
Knorr serverer måltider for mennesker i nød
Millionvis af billeder af lækre retter bliver postet, liket og kommenteret på sociale medier. Desværre må mange mennesker rundtomkring på kloden nøjes med synet af skøn mad. Det vil Knorr gerne være med til at ændre på ved at give madelskere mulighed for at forvandle et mad-opslag til et rigtigt måltid til mennesker i nød. For hver gang tagget #ShareTheMeal deles på Facebook, donerer Knorr et måltid på FN’s årlige World Food Day, som i 2019 er 16. oktober.
Kilde: https://www.knorr.com/dk/inspiration/om-os/world-food-day.html
Kaffetilsætning inspirerede til suppepulver
Knorrs historie begynder i 1838, da Carl Heinrich Knorr åbner det første Knorr-køkken i Heilbronn i Tyskland. De første år leverer han tørret cikorie til kaffeindustrien og begynder så at eksperimentere med at tørre andre planter, grøntsager og krydderier, fordi tørrede fødevarer er nemme at transportere og kan bevare både smag og næring. I 1873 lancerer Knorr de første tørre supper til en række lande i Europa. Knorrs supper og krydderiblandinger har siden afspejlet tidens madtrends. I 1970’erne er der blandt andet minestrone, løgsuppe og kørvelsuppe på menuen. I 1980’erne vanker der lasagne, musaka og ungarsk paprikaret, og 1990’erne byder på gourmetpebersauce med brandy og svampesovs med morkler. I dag vil mange gerne spise mere plantebaseret mad, og Knorr har lanceret kødfrie hurtigretter som boller i tomatsauce, bidder i karrysauce og vegansk chili sin carne.
Kilde: Samvirke Classic og Knorr








Denne artikel er sponsoreret og lavet i samarbejde med Knorr.