Piberne er et hobbyfællesskab
Med neglelak, et par diskrete smykker og store smil sidder de ved et bord i bodegaens fjerne hjørne. De nærmer sig slutningen af tyverne, de 7 kvinder, og de har røget sammen i mere end 3 år. De kalder sig Aarhus Pige Pibelaug, og siden 2009 har de deltaget 3 gange i DM i langtidspiberygning, hvor de stort set er de eneste kvinder og de eneste under 50 år.
Ikkerygernes pibeklub
Pigerne har kendt hinanden, siden en venindegruppe fra folkeskoletiden i Mårslet smeltede sammen med en gymnasiegruppe fra Aarhus. For mere end 3 år siden sneg piberne sig ind i fællesskabet.
»Vi har tit været i tvivl om, hvordan det startede,« siger Anne Mette Lorentzen, der var den første af pigerne, der røg pibe.
Louise Dam Overballe byder ind med sin version. Den udspiller sig i Anne Mettes barndomshjem efter et loppemarked i Mårslet.
»Den historie, jeg har hørt, det er, at I manglede sprut og gik i barskabet, og dér lå pibesamlingen,« siger hun.
I løbet af kort tid blev de første majspiber købt, og nu mødes kvinderne mindst en gang om måneden for at ryge.
1-2-3-stop - røde negle stopper piben
Anne Mettes Lorentzens spinkle hånd holder om en lille pibe i lyst træ. Den er hendes yndlingspibe. Hendes fingerspidser med de rødmalede negle tager fat om tobakken. Forsigtigt nulrer hun den, så de værste klumper bliver til løs tobak. Den første tredjedel af tobakken trykker hun forsigtigt sammen i bunden af piben. Det næste lag skal presses tættere sammen, og det sidste lag skal stampes hårdt.
»Barnehånd. Damehånd. Mandehånd,« siger hun. Det er tommelfingerreglen.
På bordet bliver fire forskellige mobiltelefoner sat til at tage tid. Til konkurrencer har man to tændstikker – én til at brænde toppen af og én til at tænde piben rigtigt. Når den første tændstik stryges, starter uret.
Piberne giver en oase af røg
Oppe ved bardisken står et par stamgæster og mumler lavmælt med bartenderen. Over ham nærmer viseren sig 14. I knap en time har hyggesnak, skraldlatter og højt humør forsinket piberygningen, men det gør ikke noget.
»Det er meget fedt at have den ramme, at vi mødes i pibeklubben, og så skidt med om der ikke bliver røget så meget pibe,« siger Louise Dam Overballe, før hun bliver afbrudt af flere stemmer, der hæver lydniveauet i den halvtomme bodega.
I fællesskab forsøger de at sætte ord på, hvad der er særligt ved deres oase af røg.
Bodegaromantikken driver pigerne sammen
Et par gange bliver snakken afbrudt af en drillende kommentar fra en af stamgæsterne. Pigerne er efterhånden på fornavn med de fleste, og både ’sagføreren’ og ’brugsuddeleren’ får sig en eftermiddagspilsner i dag. Bodegaromantikken lever, og tit er der smørrebrød eller stegt flæsk på menuen efter rygningen.
Et par gange om året drager pigerne sammen på udflugt. Med piberne i hånden har de oplevet både den lokale domkirke, Elvis-museet i Randers og byvandring i Aabenraa.
»Vi kan godt lide at få noget kultur, og vi er jo faktisk meget ude på at blive klogere,« siger Anne Mette Lorentzen.
Bronkitisanfald har sat Tine på standby
To af pigerne har ikke deres pibe med i dag. Anne skal på kursus mandag morgen, så hun holder sig fra både øl og tobak. Tine ryger kun en gang om året. For to år siden blev hun kørt til Rigshospitalets traumecenter med et bronkitisanfald dagen før en konkurrence. Hun er stadig med i pibeklubben, og hun stiller op til næste DM. Kvinderne griner, mens hun fortæller historien, men med en sygeplejerske og en medicinstuderende i gruppen forstår de godt alvoren.
»Vi ved jo udmærket godt, at det er vildt skadeligt og politisk ukorrekt, men det er der fandeme så mange ting, der er. Fred være med det,« siger Tine Skou.
1 times røg af 3 gram tobak
For enden af bordet har Anna Frost ikke sagt så meget. 3 gram tobak har ulmet og glødet i hendes pibe, og koncentreret har hun bappet tålmodigt, stoppet nænsomt og pustet forsigtigt. Mens de andre for længst er faldet fra, har hun holdt liv i piben. Nu kigger hun op med et opgivende udtryk, der ikke står så godt til den selvsikre neglelak og det bølgende hår. Piben er gået ud.
»Ehj, 51 minutter. Det er personlig rekord. Det er godt, Anna,« siger Anne Mette Lorentzen, Tine Skou og Louise Dam Overballe i et overlap af ord.
Anna hoster. Forsigtig rækker hun ud efter den sidste sjat øl for at tage lidt af tobakssmagen.
Med spidsen af et trebenet metalredskab roder hun asken ud af piben. Der følger en lille smule tobak med, mere end rigeligt til at hun kunne have rundet den magiske time. Der er noget at sigte efter, når der er DM næste marts.
