7 måder at spise mere fisk på

Et stykke torsk, en flad rødspætte eller en laksefilet er alle gode kilder til fisk. Her er 7 gode tips til, hvordan du får mere fisk på din tallerken til hverdag.
  1. Spis stykker af røget makrel på æggekagen.
  2. Nem tilberedning:  Læg fisken oven på de ovnbagte grøntsager i den sidste del af bagetiden.
  3. Pift grøntsagssuppen op på andendagen med stykker af rå fisk, som du kommer i suppen og varmer igennem et par minutter.
  4. Steg ekstra fiskefrikadeller og brug dem til madpakken.
  5. Brug resterne af fisken som pålæg til frokosten.
  6. Vælg fisk fra menukortet, når du går ud og spiser, så får du smagt fisk på nye måder.
  7. Brug mange slags fisk. Både frisk, frossen, marinerede, røget og fisk fra dåse.
Se, hvad vi ellers skriver om: #fisk, #aftensmad og #fiskeolie