7 apps, der gør det lettere at være gammel
Tag pillerne til tiden
Var det nu den blå eller den røde pille, jeg skulle tage? Med alderen bliver medicinskabet mere og mere overskueligt. Men der ingen grund til panik, for man kan bruge sin smartphone som pille-hjælper. Med MediSafe kan man nemt indtaste hvilke piller, der skal tages hvornår. App'en kommer med påmindelser, der først stopper, når man indtaster, at man har taget sin pille. Programmet kan endda scanne stregkoder og importere data i programmet.Applikationen er gratis og virker til iPhone og Android. Download app'en her
Hold kontakten med familien
Når børnene selv skaber deres familier, og børnebørnene selv for længst er flyttet hjemmefra, kan det være svært at holde kontakten med dem alle. Spring over brevskriveriet og kontakt familien med videotelefon. Med Skype kan du tale med familie og venner, mens du samtidig kan se dem live på video. Det er gratis at ringe via internettet, og man kan også sende tekstbeskeder.Applikationen er gratis og virker til iPhone og Android. Download app'en her
Træn hjernen
Det er vigtigt at holde hjernen i gang, når håret er blevet gråt, og man behøver ikke nøjes med at løse sudokuen og krydsorden i avisen. Der findes masser af apps med sjove spil, der træner hjernen og den logiske intelligens. Med Brain Age Lite kan man forbedre kortidshukommelsen ved at vende tal i den rigtige rækkefølge. Applikationen er gratis og virker til iPhone og Android. Download app'en her
Slip for tasteri
Hvis du synes, at tasterne på mobiltelefonen er for små, når du vil sende en mail eller en sms, skal du ikke fortvivle. Med Dragon Dictation kan du tale til telefonen, som omsætter lyd til ord. Hvis bare du taler højt og tydeligt, er der glimrende præcision. Teksten kan nemt sendes som sms, mail eller som facebookopdatering.Applikationen er gratis og virker til iPhone og Android. Download app'en her
Husk fødselsdagene
I takt med at familien vokser, bliver der flere og flere fødselsdage at holde styr på. Men det er der råd for. Birthday Calendar giver mulighed for at skrive alle vigtige fødselsdatoer, bryllupsdage og lignende ind i en smart kalender, der samtidig minder dig om dem på selve dagen, så du nemt kan ringe og sige tillykke. Hvis du er på Facebook, kan kalenderen desuden importere fødselsdatoerne på dine kontaktpersoner. Applikationen er gratis og virker til iPhone og Android. Download app'en her
Find toilet
Der er intet værre end ikke at kunne finde et toilet. Det kan du med din telefon. WC Finder hedder applikationen, der rummer over 60.000 offentlige toiletter. Og med over en halv million brugere, der alle selv kan tilføje nye toiletter, vokser udvalget hele tiden. Applikationen bruger din placering til at finde de nærmeste toiletter, og der er masser i Danmark. Det er gratis at bruge app’en fra BeTomorrow, og man kan endda hente en offline version, hvis man skal til Paris eller London. Så kan man finde et toilet uden at betale for datatrafikken. Applikationen er gratis og virker til iPhone og Android. Download app'en her
Find vej
Det kan være svært nok at finde vej i sig selv. Men det bliver ikke nemmere, når hukommelsen begynder at svigte. Med Google Maps kan du både finde dig selv med mobilens indbyggede GPS, og du kan få en brugervenlig rutevejledning, så du finder det rette sted hen. Applikationen kan bruges både gående og i bil. Du får også et kvalificeret bud på, hvornår du kan nå frem. Download app'en her






