5 ting du aldrig må gøre, når du sætter cyklen i stand

Regnen rusker i kæden, blade og snavs sætter sig over det hele, og bremseklodserne er blevet til smalle gummispåner. Det er tid til at give cyklen en kærlig hånd. Cykelmekaniker Sten Olsen guider Samvirke udenom de værste amatørfejl.

Sprayolie på kæden

Særligt i vinterhalvåret er smørelse vigtig for at få kæden til at arbejde uden problemer.
Men man skal vælge sin olie med omhu.
"Det værste, man kan gøre, er at bruge en WD40. Den har nemlig den egenskab, at den affedter, og det kan kæden ikke tåle," siger Sten Olsen.

Derfor skal man vælge en fed olie til kæde, tandhjul og krank. Til gengæld må man gerne bruge den populære sprøjteolie til bremse- og gearkabler.

Kør aldrig på en slidt kæde

"Hvis der kan komme en kuglepen ind mellem kæden og tandhjulet, skal kæden skiftes," siger Sten Olsen.

Mange amatørmekanikere vil nok nøjes med at stramme kæden, men hvis de enkelte led er slidte, går det meste af pedalkræften tabt.
Samtidig slider det mere på tandhjulene med en gammel kæde.

Bremseklodser mod hjulets retning

Det er ganske nemt at skifte bremseklodserne, og det er vigtigt, at de virker.
Man skal dog altid huske at vende de nye bremseklodser den rigtige vej.
Det står altid på bremseklodsen, hvordan den skal vendes.
"Det lyder utroligt, men vi ser faktisk tit nogen gøre det her forkert," siger Sten Olsen.

Pille ved skruer, du ikke kender

Hvis du har udvendige gear som på denne cykel, kan man nemt tro, at kæden kan strammes med de 2 små skruer, der er på bagarmen. Men skruerne styrer kun hvor langt ind og ud, kæden kan køre.

Hvis man piller ved skruerne, risikerer man, at kæden hopper af. Hvis den ryger ind i hjulet, risikerer man en grim ulykke.

Stram og juster uden kvaler

Gearene kan derimod nemt strammes, hvis man justerer på den grå plastikskrue. Kæden derimor strammes op helt automatisk med dette system.

Har du derimosd indvendige gear, kan kæden strammes ved at rykke selve hjulet længere bagud. Gør du det, skal du sikre, at hjulet ikke kommer til at sidde skævt. Så bliver det nemlig ekset.

Ingen panik over rust

"På moderne cykler er der ikke noget, der kan gå til af rust," forsikrer Sten Olsen.
Det er dog stadig vigtigt at holde cyklen ren og velsmurt.

Skruer, møtrikker og andet, der skal kunne spændes og strammes, holdes bedst, hvis man dupper det med lidt olie.
På andre steder, som ved styret, er det vigtigt at holde rusten nede med vask.

Husk at få tørret hele cyklen godt af, så der ikke er vand tilbage på den.