30.000 jerseykalve bliver slået ihjel om året i Danmark

De giver god mælk, men små bøffer

Vi elsker at drikke mælk, spise yoghurt og ost. Al den dejlige mælk kommer fra dejlige køer. Og noget af den bedste mælk kommer fra racen jersey. 

De lysebrune jerseykøer giver en ekstra næringsrig mælk med mange gode proteiner og god fedtsammensætning. Men for at en ko skal holde mælkeproduktionen i gang, skal den have en kalv cirka en gang om året. Hvis kalven er af hunkøn, får den oftest lov at leve og bliver selv til en ko, der kan producere mælk. Er det en tyrekalv, bliver den aflivet. Det kan ikke betale sig at fede den op, da jerseyracen er meget dårlig til at tage på i vægt. Af den grund er 29.442 jerseykalve blevet aflivet i løbet af det sidste år i Danmark. Efter mødet med boltpistolen bliver de døde kalve ekspederet videre af Daka. Daka er en virksomhed, der står for at afhente døde dyr i landbruget og lave dem om til bioenergi. 

»Problemet er, at jersey er gode til at lave meget mælk, men der skal altså for mange kilo foder til, før jerseykalven vokser et kilo,« siger Peter Stamp Enemark, landkonsulent i Landbrug & Fødevarer.

Der er ikke penge i jersey-kød

I de første otte måneder af en jerseytyrekalvs liv tager den kun lige godt et kilo på om dagen. Hvor en tyr af racen Dansk Holstein (bedre kendt som sortbroget) tager godt 1,3 kilo på om dagen. Og de spiser vel at mærke nogenlunde den samme mængde foder. Derfor kan man altså ikke leve af at fede jersey op, forklarer Danmarks største kalveproducent, Karsten Willumsen:

»Hvis vi lavede jersey, var vi gået fallit for mange år siden.«

Men det er paradoksalt, at jerseykalvene ikke bliver til mad, for ifølge både sensoriske test og diverse gourmetkokke leverer jersey noget af verdens mest smagfyldte kalvekød. 

»Jerseykalvekød er vildt lækkert med en god smag, men hvis der skal være penge i det for os kalveproducenter, skal forbrugerne betale 20 procent mere for kødet. Og så er spørgsmålet jo, om det smager 20 procent bedre? Hvis det gør det, kan forbrugerne få alt det jerseykød, de vil,« siger Karsten Willumsen, der synes, det er hul i hovedet at skyde alle jerseytyrekalvene.

Men betale 20 procent mere, det vil forbrugerne ikke, siger afdelingsleder i Danish Crown Ejvind Kviesgård:

»Det ville kræve en helt særlig markedsføring, og at jersey fik status af et gourmetprodukt helt ud over det sædvanlige. Og det tror vi ikke på i stor skala.«

Kalvene kan slippes på græs

Indtil videre har kalveproducenterne altså ikke kunnet finde en fornuftig forretningsmodel for at opdrætte jerseykalvene. Og det efterlader de cirka 400 jersey-mælkeproducenter med boltpistolen som den eneste udvej.

Rundt omkring i Danmark har der de seneste år været interesse for at »redde« jerseykalvene. Og der findes nogle få ildsjæle og passionerede økologer, der feder den lille jerseykalv op. De tager to jerseykalve og lader dem græsse med en pensioneret ko, som de går og patter ved. Sidste år blev der slagtet omkring 150 af den slags jerseygræskalve.

»Her er et produkt, der både leverer dyrevelfærd, naturpleje og kødkvalitet. Det giver en speciel kødkvalitet med fantastisk smag, mørhed og en sund sammensætning af fedtsyrer,« siger Thorkild Nissen, der arbejder i Økologisk Landsforening og er indehaver af 22 jerseykalve med tilhørende 11 ammetanter. Kalvene bliver solgt ved stalddørene i kvarte.

Jerseygræskalvene kan bruges til græsning og trimning af naturområder. Masser af græs i det danske land trænger til at blive afgræsset. Der findes omkring 300.000 hektar beskyttet natur i Danmark, og en stor del af det har behov for afgræsning eller slåning. I dag bliver under 100.000 hektar afgræsset, så der er plads til en del flere kalve i den danske natur. Udfordringen med græskalve er, at de kun kan gå ude cirka halvdelen af året, og at det ikke er specielt klimavenligt at producere kalve, der går og patter mælk, fordi koen skal spise en masse græs og slå en masse bøvser for at producere mælk til kalven, før den kan blive til kød.

Romantisk at lade kalvene slå med bagen

Hos kødgiganten Danish Crown ser de ikke græskalve som løsningen på problemet med aflivningen af de mange jerseykalve.

»Når kalve går på græs, bliver deres kød meget mørkt, og den almindelige forbruger vil have lyst kalvekød. Derfor er græs ikke altid løsningen. Derudover er der ikke økonomi i at have kalve til at springe rundt i græsset. Romantisk er det, men man kan ikke gøre det i stor skala,« siger direktør i Danish Crown, Lorenz Hansen.

Hos Danish Crown er man i gang med et projekt sammen med tyresædsleverandøren VikingGenetics, Videncenter for Landbrug, Aarhus Universitet, og kalveproducent Karsten Willumsen, hvor man laver jerseykalve til mad i stor skala. Her eksperimenterer man med at opdrætte kalve, der er en blanding af jerseykøer og kødkvægstyre.

For malkekøerne betyder det ikke noget, om de får en ren jerseykalv eller en krydsningskalv. Så længe de får en kalv, bliver de ved med at producere mælk.

Blandingskalve er lækkert kød

På Karsten Willumsens gård lidt uden for Herning går knap 3000 kalve i alle størrelser, fra de er fire uger gamle, til de bliver slagtet i 8-10-måneders alderen. I løbet af det sidste år har han også haft 350 kalve, der er blandet af jerseykøer og racerne limousine og blåkvæg.

»Du kan se, det er en krydsning, når du kigger på ryggen – den er jo dobbelt så bred,« siger Karsten Willumsen. 

»Hvis det havde været en jersey, havde den set sådan her ud,« siger Karsten Willumsen og afslutter sætningen med at tegne en halvfemsgraders vinkel, så man kan se for sig, hvordan koens rygsøjle danner en top på ryggen, og de flade bøffer hænger ned ad siden.

Kalvene står ti og ti sammen i båse. Når de bliver fodret, strækker de hals ud mellem tremmerne for at nå foderet. Synet af de langstrakte halse løber flere hundrede meter ned gennem bygningen. Og det er kun én ud af seks staldbygninger. Svalerne zigzagger ud og ind, og der er frit kig til marker og skov fra de åbne stalde. En gang om dagen sender en maskine et gyldent snevejr af halm ud over kalvene, som de ryster af kroppen og tramper ned i den dybstrøelse, de går i.

»Det er nogle ordentlige bamser. Om en måned slagter vi dem. Jeg vil hellere have sådan en på tallerkenen end en sortbroget,« siger Karsten Willumsen og klapper en kæmpe stor blandingskalv på godt 300 kilo lige på culottestegen. 

I forsøget har de taget en besætning af jerseykøer og ladet de bedste køer inseminere med jerseysæd, der udelukkende indeholder hunlige sædceller. Så der kan komme jerseykvier ud, som kan blive til gode malkekøer. Derefter har man taget en del af kobesætningen og insemineret køerne med sæd fra kødkvægstyre, så kalvene bliver blandingsracer, der er bedre til at tage på i vægt. På den måde skal forsøget sikre, at både kvie- og tyrekalve giver mening i produktionsøjemed. 

Det gode kød skal eksporteres

Ejvind Kviesgård fortæller, at man hos Danish Crown ikke regner med at sælge krydsningskalvekødet på det danske marked:

»Vores mærke Dansk Kalv er så populært, og vi tvivler på, at der i Danmark er plads til et andet gourmetkalveprodukt. Derfor vil vi prøve at sælge jerseyblandingen som lyst kalvekød på det europæiske marked.«

I Europa er der et unikt marked for kalvekød fra kalve på otte måneder. Der er nemlig lavet en ny regel om, at betegnelsen lyst kalvekød skal komme fra kalve, der er slagtet, før de er otte måneder. Det er dette nye marked, Danish Crown håber at kunne få del i med krydsningskvæget. Hvis alt går vel, vil de producere 5000-10.000 jerseykrydsningskalve om året.

Der er flere økonomiske fordele i at bruge jersey. En krydset jerseykalv, der er en måned gammel, koster kun omkring 800 kroner. Hvorimod en sortbroget kalv på en måned koster omkring 1000 kroner. Og en sortbroget krydsningskalv koster 1600 kroner. Derfor har jerseykrydsningskalvene en økonomisk fordel til at starte med. Men til gengæld får man både kvier og tyre, når man krydser, og det er en ulempe, for kvierne tager ikke lige så meget på som tyrekalvene. Desuden giver EU heller ikke en præmie til kalvekød fra kvier, forklarer kalvekødsproducent Karsten Willumsen.

»Set fra min side er det vigtigt, at vi fremadrettet får udviklet mere på krydsninger og kønssorteret sæd for at skabe en bæredygtig produktion ud af jerseyracen, så vi også kan gøre jerseykødet konkurrencedygtigt, for ellers bliver det svært at redde 30.000 jerseytyrekalve. Alt i alt ville det være bedst, hvis vi kunne slippe for kvierne, så jeg håber, vi kan få noget bedre kønssorteret sæd, der kan sørge for, at vi kun får tyrekalve,« siger Karsten Willumsen.

Vil vil kun have tyre og ikke kvier

Og det kan man faktisk godt, men hos tyresædsproducenten VikingGenetics, hvor man arbejder med kønssorteret sæd, er man udfordret, når man skal sortere han-sædcellerne fra.

»Vi kan godt lave kønssorteret tyresæd, men det er sværere at lave end kønssorteret kviesæd. Der er 85 procent risiko for, at der alligevel kommer kvier ud, efter at koen er blevet insemineret,« siger Sara Jessen, avlsrådgiver i VikingGenetics. 

Men metoden til at sortere sæd forbedres hele tiden, så måske kan det snart betale sig at lave jerseykøernes kalve til mad.