3 typiske fejl vi begår med stegetermometeret

Det er brandærgerligt at få tryllet en saftig bøf om til sålelæder, fordi du lod den være lidt for længe i ovnen, og et stegetermometer er desværre ikke nogen garanti for succes, hvis du bruger det forkert. Få styr på de bommerter, vi oftest begår med det populære termometer.
Stegetermometer i kylling

Brystet skal ikke have så meget som låret, så det er svært at bruge stegetermometer til fjerkræ.

1.    Du måler det forkerte sted

Mange af os måler slet ikke det, vi tror, vi måler. Når du bruger stegetermometer, skal spidsen af måleren altid sidde lige midt i det, du vil måle. 

»Hvis du er i gang med at lave en æggebaseret sauce, hvor temperaturen er afgørende for resultatet, og du stikker måleren helt ned til bunden af gryden, så den rører metallet, vil termometeret vise 80 grader, selvom saucen måske i virkeligheden kun er 40 grader varm,« forklarer Helle Brønnum Carlsen, der er madskribent og lektor i madkundskab. Det samme kan ske, hvis du tilbereder et stykke kød og får stukket spidsen af måleren i en fedtlomme: »Det skal man faktisk være meget erfaren for helt at kunne mærke, så derfor anbefaler jeg, at man for en sikkerheds skyld måler flere forskellige steder.«

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

 2.    Du aflæser for hurtigt

Mange af os har hørt, at kød har godt af at hvile, efter at det kommer ud af ovnen. Det er ifølge Helle Brønnum Carlsen også en god ide, men du skal dog være opmærksom på, at temperaturen bliver ved med at stige, efter at kødet har forladt ovnen. Hvis kødet skal hvile, så tag det ud af ovnen 6-7 grader før, det har fået den ønskede temperatur. Vær i øvrigt opmærksom på, at jo tykkere termometerets føler er, jo længere tid varer det, inden den korrekte temperatur kan aflæses. Er nålen 5 mm tyk, kan der sagtens gå op til 1 minut, før du kan regne med det tal, termometeret viser.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

 3.    Du bruger stegetermometer til fjerkræ

Stegetermometeret er faktisk, modsat af hvad mange tror, ikke særlig velegnet til at guide dig på rette vej, når du helsteger kylling eller and. Stikker du termometeret i brystet, får du nemlig med garanti blodige lår, og venter du, til lårene er perfekte, vil brystet være en tør og trist affære. »Jeg vil faktisk råde dig til at partere fjerkræ i stedet for at helstege. Gør du det, vil du godt kunne bruge stegetermometeret til at vurdere, hvornår brysterne er klar,« fortæller Helle Brønnum Carlsen. Du kan dog også vurdere, om fjerkræet er færdigt, ved at prikke let i kødet med en gaffel – kommer der klar væske ud, er den – ja … klar.