20 nemme retter, dine børn vil elske
Pasta med 2 slags laks
Én slags pasta og 2 slags laks giver en dejlig ret, der er cremet og nem.
Grov kartoffelmos med bacon og æbler
Her en velkendt og lækker ret. Opskriften har en udførlig vejledning, så også børn kan gå i køkkenet.
Mandelgrød
Mandelmælk og vanilje giver denne risengrød en lækker smag, og så kan den serveres til mælkeallergikeren uden problemer. Grøden laves på risottometoden, så går det lidt hurtigere. Husk at smage til med salt, ellers smager den flad og kedelig.
Sloppy Joe - burger
Amerikansk variant af burger. Vi bruger lidt flere grøntsager end i originalen.
Pastasalat med tomatpesto
Denne nemme pastasalat er et ægte børnehit. Hvis børnene ikke kan lide blade i maden, kan man undlade basilikum til børnene.
Tortillafest med kødsovs
Tynde hvedebrød fyldt med en rest af din egen kødsovs, sprøde grøntsager, ristede græskarkerner, blød avokado og yoghurt.
Lav ekstra meget kødsovs dagen før, så kan denne ret laves lynhurtigt. Lad selv børnene komme fyldet i, så kan de selv vælge, hvad de kan lide.
Kylling i karry
Denne nemme kyllingeret kan varieres med forskellige grøntsager alt efter, hvad børnene kan lide. Server nudler, groft brød eller jasminris til.
Bærbar minipizza
Pizza er godt, sådan er det bare. Her i en udgave uden en masse ost men med masser af smag og anderledes krydderi. Kaffe.
Gulerodssuppe
Hurtig og lækker suppe, man sagtens kan være bekendt at servere. Suppen kan eventuelt blendes, hvis børnene ikke kan lide synlige grøntsager.
Madpandekager med rejer
De klassiske madpandekager tåler gerne et gensyn på middagstallerknen. Opskriften er med rejer, men fyldet kan varieres alt efter, hvad man er sulten efter. Hvis du bager pandekagerne dagen i forvejen, kan du nå denne opskrift på en god halv time.
Torsk med nye kartofler
Smager dejligt med lidt smeltet smør til. Vi steger kapers i olie, fordi stegning i olie giver dem en ny, spændende smag, som passer ekstra godt til torsken.
Ovnstegte fodboldfrikadeller med stegte grøntsager
Spis groft brød til frikadellerne. Gerne brød, der er bagt med masser af grøntsager. Steg evt. frikadellerne på panden i lidt fedtstof, hvis du vil have dem mere sprøde - i ovnen får de mere konsistens som kødboller.
Boller i karry
Ved at blende saucen helt jævn med en stavblender får den en flot farve og fin konsistens. Du kan selvfølgelig også bruge en almindelig blender eller foodprocessor.
Pynt: Persille eller frisk koriander.
Tilbehør: Løse ris, gerne fuldkorns og dampede broccolibuketter.
Fiskepinde med grov remoulade
En moderne udgave af de klassiske fiskepinde. Den grovere panering giver en dejlig rund smag, og de store stykker fisk gør, at fiskepindene holder sig saftige efter stegning. Prøv også blomkålsremouladen til for eksempel roastbeef.
Kylling i flødesovs
En nem og mild kyllingeret. Server eventuelt med forskellige grøntsagsstave til.
Stegt svinemørbrad med tomatcreme
Prøv at lave svinemørbrad med tomat og skyr. Det smager skønt sammen.
Bonde-æggekage
Landmandskonen Kirsten Mette giver her sit bud på en mættende æggekage af den bondelige slags. God efter en lang dag med bål i haven.
Grød
Grød er noget af det nemmeste at lave, og så er det sundt. Tilsæt eventuelt hakkede nødder, kogte speltkerner eller en rest ris.
For at gøre grøden til mere end morgenmad, kan man servere den med en bærsovs, hvor man koger og blender nogle bær fra frost.
Hurtig hønsekødssuppe
Suppe behøver ikke at tage en evighed. Du kan eventuelt blende grøntsagerne, hvis børnene bedst kan lide en ensartet suppe. Så kan du tilsætte de kogte kyllingestykker, efter du har blendet.